havde vundet endel, medens Geistligheden havde været den tabende Part. Men Geistlighedens Eiendomme havde forholdsvis været saa enorme, at der navnlig for Secular-Geistligheden paa Landet endnu var saa meget tilbage af Land- og Skov-Eiendomme, at Præsteskabet i det nærmest paafølgende Aarhundrede efter Reformationen ved Forholdenes egen Magt blev draget ind i en ganske omfattende Sagbrugs- og Udskibnings-Virksomhed. Idet Kronen som Eier af et uhyre Jordegods med tilhørende Skov-Eiendomme paa lignende Maade eg i endnu større Stil nødtes til at deltage i Skovdrift og Trælasthandel, kom den som enhver Statsstyrelse, der indlader sig paa professionel Handel, ind i en Mængde Vanskeligheder, der paa hin Tid maatte være saa meget mere uovervindelige, som Styrelsen havde sit Sæde udenfor Riget, og alt saaledes ucontrolleret maatte overlades Lehnsherrer og Fogder, der som oftest selv vare stærkt interesserede i den opblomstrende Bedrift og saa- ledes stadigt maatte blive Kronens skarpeste Concurrenter. Den samme vaklen i Anskuelser og den samme Omskiftelse i Planer, som bedst er kjendt fra de europæiske Regjeringers Fabrik- og Handels-Virksomhed under Projectmageriets Guldalder i det 18de Aarhundredes sidste Halvdel, gjorde sig derfor ogsaa gjældende med Hensyn til Kronens Forhandling af Udskibningslast under 1500-Tallets senere Decennier, idet Kronen snart selv lod drive sine Sagbrug, snart bortfæstede eller udleiede dem og snart igjen bortmageskiftede eller solgte dem, hvilket sidste endelig blev den staaende Regel. Medens Byborgere og Bønder endnu kun havde ringe economisk Evne Og endnu mindre politisk Indflydelse til at turde byde sig frem, hvor det gjaldt Erhvervelse af Krongods, havde den opvoxende nye Adel, uagtet faatallig og fra først af vist-
