Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/311

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
301
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

baade for Stadens egen og for de omliggende Egnes Forsyning, forbundet med Evne til at kjøbe, og – hvad det vistnok altid skortede paa i de søndenfor liggende flanderske Byer – tilstrækkeligt Skiberum til selv at hente den rumslugende Vare, hvorom der handledes. Digerne mod Havet, Pæleværket under deres blomstrende Stæder ikke mindre end Bygningen og Vedligeholdelsen af deres Handelsflaade, hvis Drægtighed paa denne Tid mindst var tidobbelt saa stor som den engelske og antagelig større end de øvrige europæiske Staters udenfor Middelhavet, trængte en stadig og stedse stigende Forsyning fra Norges Skove. Hollændernes overlegenhed i Skibsfart viste sig ogsaa i den planmæssige Bygning og systematiske Anvendelse af deres Fartøier. Bygningsmaade og Drægtighed lempedes efter de forskjellige Farvand, der skulde beseiles. I vore Toldregnskaber viser saaledes Drægtigheden sig gjennemgaaende forskjellig, eftersom det gjaldt at hente Lasten fra de smaa Udhavne eller fra de store og velforsynede Markeder ved Langesundsfjorden og Drams-Elvens Udløb, ligesom der ogsaa anvendtes større Skiberum for Farten paa Romsdal, Nordmøre og Trondhjemsfjorden end for de nærmere liggende Havne paa Agder og i Ryfylke. Aarvist som Trækfuglene stævnede disse hollandske Skibe ved første aabne Vande i store Flaader op imod Norges Kyst for ved Næset at skilles i mindre Flokker, der spredte sig ud over vore vidtstrakte Kyster. Femti Læsters „Mærsskibe“, Kreiere og Bojere paa 20 eller 15 Læster vare blandede om hinanden i disse Skarer, der paa Havet søgte Sikkerhed mod Sørøvere ved sit Sammenhold og sin Mængde og under Land trygt gik ind mellem velkjendte Skjær og Baaer til sine vante Lastepladser, dem de jævnt besøgte to à tre Gange om Aaret og ligesom efter Aftale