Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/307

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
297
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

denshandelen i Modsætning til tidligere Tider maatte komme til at øve en stærk og umiddelbar Indflydelse paa den norske Export. Virkningen af disse nye Forholde afspeiler sig ogsaa i de bevarede norske Toldregnskaber. Hvor faatallige og mangelfulde de end ere, især forinden man kommer ind i det næste Aarhundrede, synes man dog i dem uden Vanskelighed at kunne eftervise de forskjellige Faser i den nye Verdensstads Fremvæxt og derigjennem ogsaa hine mest fremtrædende Epocher i Tilstrømningen af ædle Metaller, der navnlig ere knyttede til de berømte Sølvgruber i Potosi. Disse opdagedes som bekjendt i 1545, men deres uhyre Rigdom kom først til sin Ret, da man omkring 1571 opfandt at udvinde Metallet ved Hjælp af Kviksølv. Efter de Oplysninger, der ere samlede af Humboldt og andre Videnskabsmænd,[1] voxede Mængden af ædle Metaller i Europa fra 33 Millioner £ i 1492 til 50 Millioner i 1546, men var ved Udgangen af 1500-Tallet stegen til 155 Millioner, saa at alene Forøgelsen i disse 50 Aar udgjorde over det tredobbelte af den hele Verdensbeholdning paa den Tid, da America opdagedes. Samtidigt foregik i hele det vestlige Europa et saa overordentligt Opsving i den almindelige Production og Handels-Omsætning, at de ædle Metallers Værdi ikke paa langt nær sank i samme Mon, deres Mængde tiltog. Søhandelens stærke Udvikling viste sig i første Haand ved en betydelig forøget Efterspørgsel efter Skiberum, medens Befolkningernes Tilvæxt i Vest-Europas store Havnestæder krævede opførelsen af en Mængde nye Bygninger, hvilket alt igjen maatte forøge Efterspørgselen efter Trælasten fra Norge, der paa en Gang baade var det rigeste og det

  1. Tooke & Newmarch: History of Prices, VI. S. 359 og 411.