bleve nu almindelige for alle nederlandske Stæder, ligesom det hele Gjensidigheds-Forhold kom til at hvile paa et fast internationalt-tractatmæssigt Grundlag i Modsætning til hine middelalderske HandelsPrivilegier, som uden-landske Stæder, Landskaber eller Provinser, hver for sin egen Regning, havde brugt at tilhandle sig af Nordens pengefattige Regjeringer, og som alene af den Grund, at de ved hvert Tronskifte skulde fornyes, stadig fra den ene eller den anden parts Side havde været benyttede som Udgangspunet for politiske eller pecuniære Speeulationer.
Tractaten til Speier kom for et Tidsrum af mere end 100 Aar til at danne Grundlaget for Norges handelspolitiske Forhold til det Folk, der gjennem det samme Tidsrum hævede sig op til det første i Rangen blandt Europas handlende og søfarende Nationer. Hollændernes Afhentning af vor Trælast havde, som tidligere paavist, allerede fra Midten af det foregaaende Aarhundrede haft sin Betydning som et forholdsvis ikke uvigtigt Led i vor tarvelige Export, men fra nu af begynder Norges udenrigske Omsætning i det hele og navnlig for Trælastens Vedkommende umiddelbart at paavirkes af den forandrede Retning i Verdenshandelen og den kraftige Udvikling, der bragte et nyt Verdensmarked til at voxe op i Amsterdam, og lod Hollænderne indhøste Frugterne af de Rigdomme paa ædle Metaller, der i første Haand strømmede til Spanien og Portugal, men uden der at finde culturmæssige Forudsætninger for sin Forbliven eller videre Udnyttelse. Udførselen af norsk Trælast kom under disse Forholde til væsentlig at falde sammen med og bero paa Efterspørgselen fra Amsterdam, hvoraf Følgen igjen maatte blive, at ikke alene den Nederlandske Uafhængigheds-Kamps vexlende Skjæbner, men ogsaa de almindelige Conjuncturer for Ver-
