Forestilling. Disse kraftige economiske Impulser gave sig ogsaa et Udslag i de sociale Forholde inden Kjøbstæderne, hvor der nu for første Gang dannede sig et Borgerskab i moderne Betydning, medens det forholdsvis endnu skulde vare længe, forinden de forskjellige Kjøbstæders Borgerskab kunde glemme de indbyrdes Rivninger om Handelsdistricter og Handelsrettigheder, føle sig solidariske og danne en national Borgerstand. Som Moment i denne Udvikling har vor Trælasthandel den mest fremtrædende Betydning, idet den gradvise Concentration af denne Handel til Kjøbstæderne gaar parallelt med og stærkt indvirkende paa de sociale Byforholde. For professionelt at kunne drive den større Handel, hvorpaa det høiere Borgerskab skulde grundes, fornødigedes der navnlig i hine Tider en practisk Forskole, hvor man først kunde lære Detailhandelen, og det er i denne Henseende af Interesse at betragte den ganske forskjellige Stilling, som Krambodhandelen begynder at indtage under de nye Samfundsforholde i Modsætning til de ældre. Det før saa lidet agtede Krambod- og Mangareskap bliver nu den regulære Begyndelses-Vei for enhver Handlende, der vil svinge sig op til den større Handel, og det viser sig, at man end ikke gjærne slipper Kramboden, selv efterat den aldeles overveiende Del af Forretningen er gaaet over til Udskibnings- og Trælasthandel en gros. Men idet alle Handlende begynde ad denne Vei, tvinges de af Retterbøderne til at tage Borgerskab, hvoraf alle Borgere nu blive omsluttede som af et fælles Foreningsbaand. Allerede af Akershus Lehns-Regnskab for 1560 viser dette sig Oslo daværende mest fremtrædende Bymand, Trond Jonsen, er paa en Gang Borgermester, Grosserer og Krambodhandler – Stillinger, der 100 Aar tidligere vilde have været absolut uforenelige. Smaasalget
