Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/300

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
290
L. J. VOGT.

sin gamle Lovgivning, men paa et ganske nyt Fundament af social Ligestilling, igjen skulde begynde sin Tilværelse. Det gik under disse Omstændigheder i Begyndelsen kun trægt og langsomt fremad, hvilket navnlig lader sig tilsyne ved Udskibningen af vort vigtigste Product, Trælasten. Fra først af er det næsten udelukkende kun Skurlasten, der begynder at trække sig fra Landdistricterne, der endnu fremdeles i det Hele fuldstændigt havde Overtaget. Men under det friere Spillerum for Virksomheden begynde Kræfterne at røre sig, og var væxten end til en Begyndelse langsom, gik det senere des sikrere fremad. Kjøbstædernes Styrelse og Kjøbstadlivets Ledelse var gaaet over fra middelalderske Frelsemænd og Grundherrer, der af alle Omgivelser ikke mindre end af sig selv betragtedes som høibyrdige Krigeres Efterkommere, hvem det socialt ikke nyttede at stille sig ved Siden, til Næringsdrivende af Yrke, hvem ingen faldt paa at tillægge nogen Byrd, og som kun i sin Næringsfiid og i sin Velstand havde den ydre Maalestok for Indflydelse og Anseelse. Den nye Tid gav sig ogsaa tilkjende deri, at Styrelsen ganske anderledes end under det norske Rigsraad i det foregaaende Aarhundrede opfattede sine Forpligtelser ligeoverfor Kjøbstæderne, hvilket navnlig viste sig ved den Odenseske Reces (1560), der reducerede Hanseaterne fra hovmodige Herskere til de samme beskedne Handelsmænd, som de havde været, da de 300 Aar tidligere begyndte Farten paa de scandinaviske Riger. Stærkest af alt virkede dog maaske det nye Handelsliv, der gjennem 1500-Tallets sidste Halvdel overalt i Europa saa kraftigt gav sig tilkjende, at det hverken lod sig holde nede ved borgerlige Uroligheder eller blodige Religionskrige, og som for Norge medførte en Efterspørgsel af vore Producter, hvorom man aldrig tidligere havde gjort sig nogen