Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/297

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
287
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

at færdes paa Havet og opretholde en national Skibsfart. Naar det derfor t. Ex. er sagt, at Norges Søfart paa England „lammedes i Løbet af det 14de Aarhundrede, saa at den umiddelbare Handels-Forbindelse mellem dem og Norge ophørte“,[1] er Autoriteten os for stærk, til at vi tør tvivle om selve Kjendsgjerningen, men der maa dog spørges om det paaviselige eller sandsynlige Omfang i statistisk Henseende af den lammede Forbindelse, ligesom det vistnok ganske trygt tør paastaaes, at Lammelsen forholdsvis ligesaa godt var paa den engelske som paa den norske Side, og at dette i begge Lande var Virkningen af den samme Aarsag, nemlig at de hanseatiske Oligarchier paa hin Tid ene havde Betingelserne for at overtage den regulært-forretningsmæssige Søfart og Omsætning i de nordlige Farvande, der for første Gang viste sig som en Mulighed henimod Afslutningen af Korstogene. Denne Hanseaternes efter ganske nye Principer drevne Søhandel tog snart et Opsving, der satte den tidligere eventyrlige Og høist uregelmæssige Smaatrafik fuldstændigt i Skyggen. At vor nationale Skibsfart under disse Forholde i ethvert Fald maatte skifte Character ligger i sagens Natur. Den sikrere og stærkt forøgede Omsætning med Udlandet, som gjennem Hansan blev vort Land til Del, kan i ethvert Fald ikke have undladt at virke til en forøget indenlandsk Vareførsel, der blev overtaget af Landets egne Skibe, men det er vistnok en Overdrivelse, naar man paa den ene Side forudsætter, at den norske Activ-Handel paa Udlandet i den foregaaende Tid havde haft nogen større statistisk Betydning, og paa den anden Side, at den norske Søfart paa Udlandet fuldstændigt ophørte gjennem Middel-

  1. R. Keyser: Efterladte Skrifter, II. S. 219.