er, som bekjendt, oprindelig kun en Fællesbenævnelse paa alle dem, der boede i hvad Middelalderens Latin kaldte en burgus eller en indgjærdet (palissaderet) By, idet alle virkelige Kjøbstæder oprindelig vare befæstede og derigjennem skjælnede sig fra Landsbyerne. Til Udtrykket Borgere (burgenses, bourgeois, burghesses) svarer i vor ældste Bylovgivning bœarmenn og kaupangrsmenn samt gjennem 1300-Tallets Retterbøder staðarmenn. Først ved Midten af 1400-Tallet viser det sig som noget mere almindeligt, at man efter udenlandsk Mønster benævnede de norske Kjøbstæders Indbyggere for „Borgere“, medens det endnu i officielle Documenter vedblev at være det sædvanlige at benytte Bylovens Benævnelse „Kjøbstadmænd“.[1]
- ↑ Brev fra Kong Hans af 5te Januar 1502 (D. N., VIII. S. 460). Norske Rigsraads Udkast til Christiern II.s Haandfæstning 1513 (D. N., IX. S. 433), kongelig Proclamation om Hyldingen i 1548, paa hvilke Steder Udtrykket Kjøbstadsmænd er benyttet. Den kgl. Proclamation om Hyldingen i 1610 har „Borgere“, medens det Dagen forud (2den Januar) udstedte Herredagsbrev endnu har Kjøbstedsmæn d. Paa den anden Side findes Udtrykket Borgere i D. N., IX. S. 260 af 143* (Sarpsborg) og i de bekjendte Kongebreve fra Heiligenhafen af 22de October 1447 og fra Skara af 20de Januar 1458 ang. Rostockernes Privilegier i Oslo og Tunsberg, hvormed kan sammenlignes det i Dr. L. Daaes Christiern I.s Norske Historie, S. 87 anførte Brev fra Hr. Eggert Frille til hans Hustru, dateret 19de Juni 1453, hvori han beretter, at Borgerne i Oslo havde stormet og tilbageerobret Bispe-Gaarden i Hamar fra Kong Karl Knutssons Tilhængere. Borgere kan her neppe betyde andet end de ifølge Bylovens Landværnsbolk (12) værnepligtige Kjøbstadsmænd, Gaardsdrenge og Haandværkssvende derunder indbefattede. Forøvrigt brugtes i Kongebreve fra 1400- og 1500-Tallet ogsaa Udtrykkene: „vore Borgere og Menighed“, „Raadmænd og Menighed“, „Borgermester, Raad og Menighed“ (Privileg. for Oslo af 21de Juli 1548, D. N., III. S. 845). I en Ansøgning af 8de Mai 1556 fra Sarpsborg By kalder Ansøgerne sig: „Borgermester, Raad og menige Almue, som bo og bygge i Eders Naades Kjøbstad Sarpsborg“. Ordet borgar-maðr forekommer allerede i Sagaerne (mest i Plur.) Eg. 244. Fms. I. 103. Sks. 649 (Cleasbys Dict.).
Afhandling var det ogsaa først ved 1617 Aars Rigsdags-Anordning, at Borgerstanden blev erklæret for en egen Rigsstand og udskilt fra de øvrige Stænder.
