for de forskjellige Slags Haandværk, men uden at der gjøres nogen skarp Adskillelse mellem professionelle Haandværkere og almindelige Dagarbeidere, hvis løsere Bestanddele Fogden paalægges om Vaar og Høst at „köra af kaupstadhum varom“ til Arbeide ude paa Landet.
Hvad der hos os saavelsom andetsteds har bidraget til Misforstaaelse af de middelalderske Byforholde, skriver sig vistnok i ikke ringe Grad fra den Omstændighed, at man har haft vanskeligt for at forstaa eller ialfald ikke consequent har kunnet fastholde, at Begrebet „Borger“ i Middelalderen havde et ganske andet Indhold end i Nutiden, hvoraf Følgen lettelig blev den, at man forudsatte som givet, at der existerede et „Borgerskab“ og en „Borgerstand“ overalt, hvor der var Tale om Byborgere. Denne Misforstaaelse skriver sig navnlig fra den Tid i Slutningen af forrige Aarhundrede, da Sammenhængen i de gamle Forholde forlængst var glemt og det moderne Bourgeoisie stod ifærd med at opgjøre sit Mellemværende med den ikke synderligt ældre Brevadel, en Tid, da „Borgerdyd“ og „Borgerværd“ bleve faste Gloser for at betegne Summen af alle de fortræffelige Egenskaber, hvoraf Bourgeoisiet var i Besiddelse i Modsætning til Adelen.[1] Ordet „Borgere“
- ↑ Professor R. Nyerups „Skildring af Danmark og Norge“ (Khavn 1803) kan her exempelvis nævnes, hvor det (I. 95) heder: „Under Oluf (Olaf Kyrre) fik Norge en Borgerstand“, hvilket vistnok maa ansees for en omtr. 500-aarig Foregribelse af en norsk Borgerstands Opkomst. C. Th. Odhner i en acad. Afh. (Upsala 1860) antager endnu, at det var gjennem den svenske Stadslag fra Tiden mellem 1349 og 1357, at Borgerskabet i de svenske Stæder blev en virkelig Stand og begyndte at kaldes til alm. Rigsdage. Herimod synes med Grund at kunne indvendes, at om end Repræsentanter for Kjøbstæderne begyndte at kaldes til Rigsdagene, er det ikke givet, at disse Repræsentanter vare valgte i Interesse af noget Borgerskab og endnu mindre i Interesse af nogen Borgerstand og i Modsætning til en Stand, hvis Enhedstanke laa i dens høie Byrd. Efter samme
