Retterbod af 22de Januar 1358. En udateret Retterbod fra Haakon VI.s Tid (altsaa før 1380) (Norges g. Love, III, No. 115) foreskriver for Bergen, at ingen Haandværker for Eftertiden maatte oprette noget Værksted, forinden han har løst Borgerskab, svoret Staden Troskabs-Ed og ladet sit Navn indføre i Stadsbogen, samt at ingen maatte have Krambod eller drive „mangareskab“ uden de, der havde fæstet Borgerskab og vilde svare under Byret. Det kan være tvivlsomt, hvorvidt disse Forskrifter om formaliter at lade sig gjøre til burar ogsaa oprindelig har gjældt Byens egne Indfødte, forsaavidt disse maatte ville blive Næringsdrivende i de Fag, hvortil burskap udkrævedes, men det har vistnok efter udenlandsk Mønster meget hurtigt gjort sig gjældende, at enhver, der vilde drive de almindelige Haandværk eller Krambodhandel, tiltrængte solenniter at incorporeres i Bysamfundet for at blive delagtig i dettes Frihed, hvormed ogsaa fulgte Ret til at handle med Udlændingen og Andel i Takmarken, altsammen Rettigheder, der inden det høiere Bysamfund, som selv eiede Gaard og Grund, gik i Arv fra Fader til Søn i og med selve By-Eiendommen. Det nye Stempel, der saaledes paatryktes de lavere Classer af Næringsdrivende i vore Kjøbstæder, synes imidlertid hverken at have forøget deres Sammenhold eller deres Indflydelse ligeoverfor de høibaarne Krigeres Efterkommere, der endnu boede i alle Stadens større Bygninger Daa nedarvet Odelsgrund, skjænket deres Forfædre af Landets Konger. Man træffer vistnok ogsaa i den norske ligesom i den samtidige udenlandske Lovgivning paa Forbud mod ulovlige samheldi eller Foreninger, hvormed vel Ogsaa hos os nærmest sigtes til Haandværker-Gilder med selvraadige Formaal, men disse Forbud forekomme ikke mindre fra den Tid, da Laug endnu ere ukjendte eller
