indtil Kjøbstad-Privilegierne af 1662, er det neppe tilstrækkeligt som Forklaringsgrund udelukkende at henvise til Skovbestandens Udbredelse og Landets physiske Forholde forøvrigt, aldenstund det synes umuligt, at Styrelsen kunde have tilstedet en saa omfattende Undtagelse og en Tidens Opfatning saa modstridende Frihandel, hvis de norske Kjøbstæder havde indtaget en mere fremragende Stilling og navnlig inden en driftig og indflydelsesrig Borgerstand havde eiet en professionel Handelsclasse og en professionel Sømandselasse, der for nogen væsentlig Del selv kunde have overtaget Udførselen af Landets Trælast. Men det var netop dette, som endnu manglede paa hin Tid da Hollænderne fik sine Privilegier, medens Mangelen var afhjulpen, da Kjøbstad-Privilegierne af 1662 bleve givne og Trælasthandelen fuldstændig kunde overgaa til det Borgerskab i moderne Betydning, der gjennem 1500-Tallets sidste Halvdel begyndte at danne sig i vore Byer, og som senere for en ganske væsentlig Del naaede frem til social og politisk Betydning paa Grundlag af den economiske Evne, som var erhvervet gjennem en stadigt stigende Deltagelse i og Indflydelse paa Omsætningen af Rigets vigtigste Udførselsproduct, Trælasten.
Under Overgangen fra Middelalderen til den nyere Tid vare de norske Kjøbstæder, ialfald relativt til Tidens Udvikling, sunkne ned til et dødt Punct. Medens deres ældre economiske og sociale Fundament med de gamle Byslægter var sunket i Jorden, laa de nye Kræfter, der vare ivente, og hvorfra en forynget Kraft skulde udgaa, endnu i Svøbet og ventede paa sin Udvikling. Kong Magnus Lagabœters Bylov og Retterbøderne fra 1300-Tallet stode fremdeles ved Magt, men det Samfund, hvortil denne Lovgivning havde sluttet sig, var opløst og forsvundet. I
