sigtig at tage Bergs Kritik med hjem fra Skolen. Han har maaske vist den til en og anden af sine Venner, men lod den dog meget snart forsvinde i sin Kakkelovn. Hvad han havde tænkt sig skede. Dagen efter fik han Visit af Stiftamtmanden, der forlangte at se Bergs Kritik. Sagen nævnte intet om Kakkelovnens Hemmelighed, men tryg i Bevidstheden om, at corpus delicti aldrig kunde komme for Dagen, svarede han paa sin Vis: „nej Far! den er for meg og ikje for deg!“ –
Saaledes er Historien fortalt af en af Skolens Mesterlektianere i 1826, senere Sorenskriver Ole Bøgh. Han var Sagens Svigersøn og havde sin Kundskab om Falsens Visit fra denne.
D. T.
I „Snorre Sturlassøns Historieskrivning“ (S. 266 ff.) har jeg søgt at vise, at de mange Haandskrifter af ældre Sagaoversættelser stammede fra én Bearbeidelse, udført i Bergen ved Midten af 16de Aarhundrede, og at rimeligvis det var et Haandskrift af den, som efter Nyerups Catalog (1808) fandtes i det Throndhjemske Videnskabers Selskabs Bibliothek og der gik under Lagmanden Mattis Størssøns Navn. Denne Hypothese har jeg senere i Fortalen til „Saml. Skrifter af Peder Claussøn Friis“ yderligere styrket ved at henvise til, at Peder Claussøn har gjort Uddrag af et Haandskrift af denne Sagaoversættelse, og at Ole Worm vidste, at „Mattis Thordssøn“ havde en Del i Hr. Peders Arbeide. Siden er imidlertid det tabte Haandskrift fra Throndhjem gjenfunden i en Kasse Bøger, som i 1839 var udlaant fra Throndhjem til Kommissionen for Udgivelsen af Norges gl. Love, var hensat til Opbevaring i Christiania Universitetsbibliothek og ikke blev aabnet før i 1883.
Haandskriftet, der som i Nyerups Catalog bærer No. 188, er skrevet i slutten af 16de Aarhundrede og er ganske af samme Art som de øvrige Haandskrifter af samme Sagaoversættelse. Kun Titelbladet er af Interesse; det lyder saa:
