Schmettow blev afsat.[1] Den fornemste Grund var, at han vilde forsvare den nationale Milice. Jeg har læst hans Memoire derom, som var grundig og vel skrevet. Han var en brav General, ja den eneste, vi havde, activ og ærlig, men havde formeget fulgt St. Germain og var for færdig til at afsætte adskillige Officerer, stolende formeget paa Obersternes Relationer. Derfor var han heller ikke almindelig elsket i Norge. Han var ellers Deist og havde hjulpet med at fordærve Kongens Religion.
Feddersen blev afsat[2] uden Pension alene, fordi han havde taget sig Borgerne an.
Reventlow afsatte Rantzau[3] som Stiftamtmand i Throndhjem, en slet og uduelig Mand, og indsatte Grambow,[4] en fornuftig og flittig Mand, men som Tiden viste at være interesseret.
1771, 14. Jan. blev Forstamtet i Norge, som havde været til stor Skade, ophævet, dog bleve de smaa Betjentere
- ↑ Som commanderende General i Norge 1767.
- ↑ Som Præsident i Christiania 1767. Se om ham A. Collett, En gammel Christiania-Slægt, S. 111 fgg.
- ↑ B. Moes Tidsskr. f. d. n. Personalhistorie, II. S. 197. Norsk Hist. Tidsskr. 2. R. II. S. 115.
- ↑ Diderik Otto v. Grambow, f. 1732, Stiftamtmand i Throndhjem 1766–30. Juli 1772, da han forflyttedes i samme Egenskab til Christiania, hvor han døde 15. April 1773. Se om ham H. Steenbuchs Mindetale i Willes Samling af Minde-Taler holdne i det Kgl. Norske Videnskabers Selskab. Kbhvn 1805. S. 77–132.
