Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/270

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

endte (med 1500), og efterhaanden gjennem flere Udgaver førtes ned til 1599. Ved Siden heraf forfattede han ogsaa en „Vandalia“ og en „Metropolis“, ligeledes i nøie Tilslutning til Krantz’s Verker af samme Navn.

I Henseende til Kjendsgjerninger er Chytræus, der jo ogsaa her kun beskjæftigede sig med sit eget Aarhundrede, paalideligere og nøiagtigere end sin Forgjænger. Men idetmindste for Nordens Vedkommende er han alligevel af mindre Vigtighed som Hjemmelsmand, thi fra det sextende Aarhundrede flyde, som Enhver ved, de egentlige og ægte historiske Kilder saa langt rigeligere end for de foregaaende. Mellem hans mindre Arbeider af historisk Art kan nævnes hans mange Taler over afdøde Samtidige, saaledes over den danske prindsesse Elisabeth, Frederik I.s Datter og Christian IV.s Bedstemoder († 1586).[1]

Chytræus stod i megen Berøring med Danmark, til hvis Universitet han i sin Tid modtog en Kaldelse,[2] og i jevnlig Brevvexling med nordiske Videnskabsmænd, hvorom hans efterladte Brevsamling endnu indeholder talrige Vidnesbyrd. Saaledes havde han ogsaa literære Forbindelser med Nordmænd, deriblandt med Biskop Jens Nilssøn i Oslo.[3] Til en anden i Oslo bosat Mand, hvem han kalder

  1. Om Chytræus som Historieskriver se foruden den udførlige Biographi: David Chytræus v. Otto Krabbe, I–II, Rostock 1870, ogsaa den grundige Recension af samme Skrift i Gött. Gel. Anzeigen 1870, II. S. 1881–1907 af Ludvig Geiger.
  2. H. F. Rørdam, Kbhvns Univers. Historie, I. S. 272–273.
  3. Dr. Y. Nielsen har i sin fortjenstlige Udgave af J. N.s Visitatsbøger og Reiseoptegnelser (S. LXVIII) citeret et Brev fra Chytræus til Biskopen. Hertil kan her føies en interessant Notits, der forekommer i Chytræi Chron. Saxoniae (Lips. 1593. Fol. p. 120): Adjungam brevem Norvegiae designationem non alio consilio qvam, ut viros doctos in Norvegiae et in his Andream Fossium, episcopum Bergensem, & Joannem Nicolai, vatem vero Deo et Musis carum, episcopum Asloensem, et alios patriae amantes, invitem, ut integram aliqvando Norvegiae chorographiam, accurate elaboratam, cum exteris communicent.