for den danske Middelalders Historie. Nu var hans Værd allerede før Udgivelsen i væsentlig Grad formindsket. Imidlertid var han længe vigtig nok, og det skulde fylde en lang Liste, ifald man vilde opregne alle de Forfattere, hos hvem man fra Petrus Olai og Hamsfort af sporer Læsningen af Krantz. Ogsaa til Norge strakte han naturligvis sin Indflydelse; vi mærke den hos Jens Nilssøn og Peder Claussøn, men endnu mere i den Bergenske Rimkrønike. Udlændinger udskrev hans Feil, og Seb. Münsters Cosmographia er et Exempel blandt mange paa, hvorledes den falske norske Kongerække, vi ovenfor have omtalt, længe kom til at vandre om fra Land til Land. Denne samme Kongerækkes mange Feil bringer Anders Vedel til i sin Oversættelse af Saxo (S. 407, der, hvor han selv har indflettet en norsk Kongerække) at udbryde i følgende Ord: „Hvo, som denne kongelige Herrestamme vil holde mod den norske Krønike, som Crantzius skrev, da kan han letteligen see, hvorledes hans Digt hænger sammen, og hvor mange mærkelige Kongers Historie han haver gaaet forbi, som burde ingenledis at være udelykte og forgjette.“[1]
Som rimelig kunde være, og som jeg allerede gjennem et Citat af Messenius foreløbig har antydet, fik Krantz’s Verk, da det var trykt, ikke den bedste Modtagelse i Sverige. Kong Gustav Vasa, der overhoved var en meget ømtaalig Læser af Skrifter, der vedkom Unionstiden, og som endog om Olai Petri sandhedskjærlige og hæderværdige Krønike fældte den Dom, at „then icke mycket duger“,[2] kunde naturligvis endnu mindre finde Behag i Krantz. Han udtaler sig herom i en Svarskrivelse (af
