Annalers) Offentliggjørelse har hans Compilation tabt sin Betydning. En feilagtig Angivelse af Tiden for det sidste af disse Angreb, hvor Krantz istedenfor 1429 angav 1439 – det er et af de meget faa Aarstal, man finder i hans Norvagia – voldte naturligvis Forvirring, og denne Misforstaaelse gik meget længe igjen hos vore Historikere. I Erik af Pommerns Historie synes han ellers mærkelig nok at have hørt noget om Amund Sigurdssøns Opstand, der jo ellers aldeles ikke omtales hos nogen anden Chronist end alene den for faa Aar siden fremdragne Carsten v. Gherens Krønike, og hvis Historie forøvrigt alene hviler paa Diplomer. Han siger nemlig i Anledning af Engelbrekts svenske Opstand: Videri regi visum est in Dania atque Norvegia similes motus consurgere. (Dan. lib. VIII. cap. 20), en Bemærkning, som Huitfeldt har optaget (Folioudg. S. 803).
Af Erik af Pommerns Historie har Krantz ellers endel negative Fortjenester. Navnlig er det ham, der har bragt de uhjemlede Rygter i Omløb om, at denne Konge skulde have mishandlet sin Dronning. Krantz har i Henseende til Philippa været saa uvidende, at han endog gjør hende til en portugisisk Prindsesse.[1]
Til Christiern I.s Historie har Krantz mange vigtige Bemærkninger.
I Saxonia (lib. XI. cap. 16) fortæller han om Eventyreren Marcellus uden dog at vide noget om dennes Optræden i Norden og hans Forhold til Throndhjems Erkebispestol. Det er ikke vanskeligt at se, at Krantz’s Kilde har været den Lübekske Krønike (Grautoffs Udg. II, S. 48–50); men det kan mærkes, at Krantz ikke optager
- ↑ Vandalia lib. XI. cap. 19. Feilen gaar igjen bl. a. hos Kantzow, Pomerania hg. v. Kosegarten, Greifswald 1816, I. S. 452.
