At Krantz kan have seet hin Jordglobus, er muligt,
men fuldt saa sandsynligt er det dog vistnok, at hine Fortællinger
om Island have været i Omløb paa den Tid, og at
de to Forfattere uafhængige af hinanden have nedskrevet
det, der stemmer overens hos dem begge. Ogsaa i den
engelske Literatur har man Parallelsteder. Saaledes i nogle
Optegnelser af en Eventyrer Andreas Boorde, om hvem
det dog ei vides, om han har besøgt Øen eller Norden
overhoved. Ogsaa hos ham gjenfindes det Træk, at Islændingerne
gjerne overlade sine Børn til Fremmede (they will
sell there Iselond curres and gyue a way their children).[1]
Denne Fortælling findes maaske i endnu ældre engelske
Skrifter.
Fra det sextende Aarhundrede kjendes bestemte Exempler baade paa Islændingers Skolegang i Hamburg (f. Ex. den senere Biskop i Skaalholt, Gissur Einarssøns) og paa der bosatte og gifte Islændinger. Hyppigere end de frivillige Udvandringer have maaske de voldsomme Bortførelser af Islændinger (og Færinger) været, der fandt Sted i hine Dage, da Island var omtrent værgeløst prisgiven Englænderne og Hamburgerne.[2] I et tydsk Klageskrift over Englændernes Færd fra 1532 fortælles ikke alene, at disse tvang Islændingerne til at fiske for dem, men at de ogsaa uden videre toge Folk med sig. En Englænder Jon Breye havde ved samme Tid endog anlagt en Skandse paa Island, der var forsynet med Skyds.[3]
- ↑ Boordes Skrift: „The fyrst boke of the introduction of Knowledge“ udkom 1547 og er optrykt af The early English text society 1870. Hvad der findes om Norden er meddelt i Danske Samlinger, 2. R. II. S. 135 fgg. af C. F. Bricka. Det er ikke rimeligt, (hvad der jo efter Aarstallet 1547 kunde se ud som en Mulighed), at Boorde har kjendt Krantz.
- ↑ Safn til Sögu Islands, I. p. 675, 700.
- ↑ Raadsarchivet i Hamburg.
