Skrifter bleve da ogsaa opførte allerede paa den første Index librorum prohibitorum og i 1667 paany forbudne af Kongen af Spanien. Lige før Krantz’s Død indtraf Luthers optræden mod Afladshandelen. Man har en gammel Fortælling om, at han, da han hørte om denne, skal have udbrudt i de Ord: „O frater, abi in cellam tuam et dic: miserere mei Deus!“ Stundom tilføies: „Vera dicis, bone frater, sed nihil efficies!“ Saadanne mots historiques pleie i Regelen at være lavede bagefter af andre. Imidlertid har man dog ment, at den første Ytring, der forekommer i Fortalen til den ældste Udgave af Metropolis, hvis Udgiver, Joachim Moller, var en Hamburger og antages at have kunnet vide Besked, virkelig turde være flydt fra den døende Doctors Læber.[1]
Sin største literære Berømmelse har Krantz vundet som Historieskriver. Som saadan har han forfattet baade mange og vidtløftige Verker, i hvilke han behandler Nordtydsklands geistlige Historie i Metropolis s. historia de ecclesiis sub Carolo Magno in Saxonia instauratis, (libri XII), og dets verdslige i Saxonia (libri XIII) samt Vandalia (libri XIV), hvor ogsaa, som Navnet viser, de slaviske Folks Historie omtales, dernæst de tre nordiske Rigers Historie: Dania (libri IX), Svecia (libri VI), Norvagia (libri VI), hvilke sidste siden pleiede at sammenfattes under Fællestitelen Regnorum aquilonarium Chronica. Intet af disse Skrifter udkom før efter Forfatterens Død, Og de første Udgaver saa Lyset paa tre forskjellige Steder og ved tre forskjellige Udgivere, alle i Folio.
- ↑ Bertheau i Realencyclopädie für protestantisohe Theologie, hg. v. Herzog, Plitt u. Hauck, 2. Aufl. VIII. S. 262. Foruden til denne Artikel kan om Krantz’s Betydning som Theolog henvises til C. Mönchebergs Afhdl.: Der theologische Character des Albert Kranz, i Zeitschr. f. Hamb. Gesch. III. S. 395–413.
