naturlige Forklaring, naar man ser, hvortil Suhms og Munchs Fremstilling fører: at to norske Flaader af de to fiendtlige partier skulde have paa samme Tid seilet gjennem Storebelt og paa samme Tid have opholdt sig i Farvandene mellem de danske Øer og Nordtyskland uden at træffe paa hinanden og uden at gjøre hinanden Skade!
Hvis man derimod, som jeg anser for nødvendigt, identificerer Øskjæggerne med den Hær, som Biskop Valdemar førte med sig til Danmark, vil man faa et ganske mærkeligt Indblik i de politiske Forhold mellem Danmark og Norge i disse Aar og i de agerende Personers Karakter. Forbindelsen mellem Øskjæggerne og Biskop Valdemar er tydeligvis først stiftet, medens Øskjæggerne opholdt sig i Viken, i eller om Oslo, thi Partiets tidligere Optræden paa Orknøerne og i Viken er selvfølgelig rettet mod Birkebeinerne og Kong Sverre. Jeg anser det for givet, at den, som har givet deres Virksomhed den nye Retning, er ingen anden end Biskop Nikolas Arnessøn i Oslo, om hvem jo ogsaa efter Sagaen Kong Sverre senere sagde (Cap. 123), at alle Øskjæggernes Planer var udgaaede fra ham. Biskop Nikolas og Biskop Valdemar var Slægtninge, idet begge nedstammede fra Kong Inge Stenkelssøn, allerede dette kunde føre dem sammen; de var vistnok ogsaa beslægtede Karakterer, ialfald forsaavidt de begge stræbte efter verdslig Magt ved Siden af den kirkelige og begge i sine Bestræbelser satte sig ud over ethvert Hensyn til Sin Stand og sine Pligter; men selvfølgelig maa ved Siden deraf Biskop Nikolas have haabet paa ved at understøtte sin Frænde at vinde Bistand for sine og sit Partis Planer mod Sverre, at altsaa fra den danske Strid om Kongedømmet kunde udgaa en Restauration for det kirkelig-politiske Parti i Norge.
