Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/220

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

før havde været almindeligere. Dette anser jeg ogsaa for dens ældre Navn, og jeg mener, at baade Flottmann og andre har forvexlet denne gamle Klev med Veien over Raukjeldo, der ingen Klev er. I ældre Tid omtales kun én Passage fra Voss til Rundalen, „Raundals-kleiv“. Vi har et Thingsvidne fra 14de Marts 1343 om Veiarbeidets Fordeling mellem alle Voss-ottinger: det er afgivet for Gulathings Lagmand af 6 gamle Mænd, der sagde sig at kunne erindre 60 Aar tilbage og berette om Veifordelingen saaledes, som deres Fædre før dem og andre gode Mænd havde berettet om Traditionen i Dalføret. Dette Vidnesbyrd fører os altsaa langt tilbage i 13de Aarhundrede og maaske endnu længer. Det oplyses, at „Raundølerne have at udføre alt Veiarbeide i Raundalen og hele Raundalskleiven undtagen den nederste Trappe (rið), som Manden paa Kliv og Manden paa Karakvaal har at holde“.[1] De sidste Gaardsnavne viser, at „Raundals-kleiv“ er Kleven ved Kløve (Kliv); dengang kjendtes aabenbart ikke nogen anden Adgang til Rundalen end denne Klev. Men da .ferien i 1760 blev sprængt længer nede i samme Aas, blev denne nye Vei kaldt „Nye Rundals-Klev“ og den ældre Vei fik da Navnet „ Gamle Rundals-Klev“. Man høre nu Pastor Flottmanns Beretning: „I Øst for Gaarden Nedre Kløve fører den paa Pontoppidans Kort rigtigen anlagte Bøigdevei til Rundalen igjennem et temmelig smalt Pas, kaldet nye Rundalskløv, indsluttet af et steilt Bjerg paa den ene Side og en henved 300 Alen høi Precipice eller Hængefiøi imod Rundalselven paa den anden. Denne nye Vei eller nye Rundalskløv, som kan passeres med Hest og Slæde, er anlagt 1760 ved at minere i Fjeldet

  1. Dipl. Norv. VI No. 187.