ovenfor Rundalen; saaledes træffer man paa Roosens og Prahls Karter (1825 og 1826) Navnet østenfor de øverste Vande i Rundalen, paa Veien mod Hallingdal. Men længe før den Tid havde man vundet et sikrere Fodfæste for Sverrestien nedenfor Rundalen. Medens hverken Nils Todal paa sit Kart over Bergens Stift (1776) eller C. J. Pontoppidan paa sit Kort over det sydlige Norge (1785) finder nogen Plads for Sverrestien, ved vi dog andenstedsfra, at ialfald den første kjendte Navnet og en Stedsfæstelse derfor. I et Brev, som Thodal (da Oberstlieutenant) den 30te Decbr. 1801 skrev til Generalveimester Hammer under en Diskussion om Muligheden af uafbrudte Landeveie til det østenfjeldske, siger han: „Endnu falder mig en Fjeldpassage ind, som jeg dog ikke vover at anføre som udførlig, nemlig Kong Sverres Vei over Sverrestien igjennem Rundalen til Hallingdal, men blot berører for ikke at udelade hvad en eller anden muligt kunde foreslaa. Det er bekjendt, at fra Vossevangen af er en almindelig Vei til det yderste i Rondalen. Herom haver man gjort mig følgende Beretning, at fra denne yderste Bygde eller Almindingen i Rundalen er foruden en Fjeldvei til Gaarden Brekke i Aurland (regnet for 3) rig til Ose i Hardanger (for 2 Mile) endnu en Vei af 10 til 12 Miles Strækning til Strandlien i Hallingdal. Efter en anden Beretning gaar Veien fra Kleiven, en Plads yderst i Rundalen til Urevasbotn (regnet til 9 Fjeldmile)“.[1] Det er let at se, at Veien fra Alminding til Strandlien og fra Kleiven til Urevasbotn falder sammen, kun at Endepunkterne er forskjellige; det synes sikkert, at Thodal her henfører Navnet „Sverrestien“ til en nedenfor Rundalen lig-
- ↑ Jfr. Citatet ved Y. Nielsen i Hist. Tidsskrift, Første Række IV S. 264.
