uden Tvivl for sit Cavallerie, som endda ey var kommet der igiennem, dersom det ikke havde været Norske Heste vante til at stige paa Klippen hartad lige saa behendig som Geder“.[1] Om dette er en korrekt Skildring af den ældste Vei over Stalheimskleven, ved jeg ikke, da der neppe nu foreligger Oplysninger om denne Veis ældre Tilstand. Men mærkeligt er det, at ingen af Karttegnerne fra forrige Aarhundrede har fulgt Pontoppidans Anvisning om at flytte Sverrestien hid.
Paa et Kart fra 1729, som findes i Universitetsbibliotheket, og paa Wangensteens Kart fra 1761 er Vinje og Opheim lagt lige i Øst for Vossevangen, saa langt mod Øst, at baade Nærødalen og Flaam kommer vestenfor, og der antydes ingen Forbindelse mellem Voss og disse Sognske Dalfører. Et Skridt nærmere til det Rette er dog gjort paa et Kart af Christopher Hammer, skaaret af I. G. Friedrich i Kjøbenhavn 1785;[2] ogsaa her er Vinje og Opheim lagt flere Mil østover øst for Vangsvandet ind imod Hallingdal, men en Milsvei øst for Vangen er afsat en Gaard „Rondal“, fra hvilken udgaar en Fjeldvei mod Nordost over til Flaam; og midt paa denne Vei lige søndenfor Amtsgrænsen staar her Navnet „Sverrestien“, medens Forf. aabenbart ikke kjender nogen Veiforbindelse mellem Voss og Nærødalen. Her har vi altsaa en Theori eller et Sagn om, at Sverre er gaaet fra Rundalen til Flaam og under denne Fjeldovergang har passeret Sverrestien, som saaledes maatte søges mellem Klevene og Opsætsæteren eller ialfald nedenfor Gravehalsen.
Ogsaa senere Karttegnere har villet søge Sverrestien
