udkom 1735, har Forfatteren omarbeidet eller rettere sammenarbeidet de enkelte Dele af Beretningen (S. 165). „Anno 1178 i den Feide imellem Kong Svere og Kong Magnus Erlingsøn, der Kong Svere fra Opland tog sin Tilflugt over Fieldet ned i Sogn, reiste Bønderne af Sogn og Wos sig op imod hannem, at han maatte vige til Fields igien Alle Helgen Aften, og lidde meget Ondt paa Fieldet i 8 Dage, havde intet andet til Mad eller Drikke uden Snee og miste der 130 Heste og 20 Mænd. Paa samme Tid skal og Kong Svere have giort en Vei med store Jern Bolter inddrevet i Bierget, som endnu kaldes Sveres-Stien; thi han var trengt fra den rette Vey over Fille-Field ad Walders, som Kongerne Hagen Hagensøn og hans Søn Magnus siden have reist“. Ved det sidste Udtryk „ den rette Vei – have reist“ vil Forfatteren vel kun betegne „den sædvanlige Kongevei over Filefjeld“ (fra Lærdal til Valders); efter Sammenhængen mener han altsaa, at Sverre for at komme tilbage til Østlandet har paa et bestemt Sted maattet vige af fra Hovedveien og selv bane sig Vei ad ellers uveisomme Steder. Det synes her tydeligt, at Forfatteren henfører alle disse Begivenheder til Sogn, specielt til Lærdal. Det er muligt, at der har været en saadan gammel Sidevei etsteds ved de farlige Passager paa Lærdalsveien, men som ved de talrige Omlægninger kan være forsvundet og glemt; det er endog muligt, at ogsaa Navnet „Sverrestien“ her virkelig er ægte. Men et andet Spørgsmaal er da, om ikke dette Navn vilkaarlig er sat i Forbindelse med Kong Sverre Saaledes er det ialfald gaaet med et andet Stedsnavn i Sogn. En vestlig Arm af Fjærlandsfjorden hedder Svære-fjorden, den gaar ind til en Gaard ved Navnet Sværen og derfra gaar en ialfald i tidligere Tid meget befærdet Fjeldvei over
