Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/212

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Paastand er urigtig. Vistnok er Raueggen (paa Amtskartet skrevet Reueggen) en Del af Fjeldryggen mellem Flaam og Vossestranden, men her har neppe nogensinde gaaet nogen Alfarvei, allermindst fra det langt sydligere Kaardal, ligesom der aldrig vides at være gaaet direkte Vei fra Flaam over Fjeldene til Vossestranden. P. A. Munch gjorde allerede (N. F. Historie III 79 Note) opmærksom paa, at Veien fra Kaardalen (Flaam) gaar til Rundalen, ikke til Vossestranden; men ogsaa Munch troede feilagtigt, at Overgangen til Rundalen hed „Raudeggen“. Hr. Kaptein Em. Lund, hvem Originalkartet over disse Egne skyldes, har med Rette i en Indberetning af 1865 til Den geografiske opmaaling hævdet, at det „ganske vist er en Vildfarelse, naar Prof. Munch i sin Norske Folks Historie lader Kong Sverre gaa fra Aurland over Raudeggen til Rundalen. Veien til Rundalen har vistnok aldrig gaaet andre Steder end nu, nemlig over Gravehalsen og forbi Opsætstølene“.[1] Som ovenfor nævnt, er det egentlig for Reisen fra Voss til Sogn, at „Raudafjall“ bruges; og det kan ikke nægtes, at der fra Rundalen fører en Sætervei langs Rioande-aa op under Raudeggen (og derfra videre til Frondalen udenfor Flaam), og skjønt denne Vei er leret og dyndet og neppe fremkommelig for Heste, kan man ikke benægte Muligheden af, at den har været brugt. Men at Sverre og Birkebeinerne skulde have faret denne Vei er umuligt, thi de drog jo samme Vei tilbage, som de havde draget frem, og fra Flaamdalen skulde neppe nogen falde paa at drage op langs Raudeggen istedenfor over Gravehalsen.

6. Fra den foregaaende Undersøgelse har jeg adskilt

  1. Jfr. Aarsberetning fra Foreningen f. n. Fortidsm. Bev. 1867 S. 106.