drage opover i hans Sted. Den 24de Juli brød Prinsen op fra Helsingør i Følge med Rigsskatmesteren Hannibal Sehested, Kantsler Peder Reetz, Rigsadmiralen Henrik Bjelke, Rigsmarskalken Johan Christopher v. Kørbitz, Erkebispen Hans Svane, Kammerraad Peter Bulche o. fl. Reisen forsinkedes ved Modvind og Stille, og først den 1ste August kunde Prinsen, hilset af Kanontorden og Stændernes Velkomstraab, stige i Land ved Akershus Slotsbro. Den 5te August foregik derpaa Hyldingen med megen Pragt paa Akershus, hvorefter Suverænitetsakten udfærdigedes og besegledes to Dage efter.[1]
Strax efterat Prinsen havde forladt Christiania, traadte Herredagen sammen. Foruden de sex forannævnte Herrer havde tillige Norges Statholder, Hr. Nils Trolle, Norges Kantsler, Ove Bjelke, samt General Claus von Ahlefeldt Sæde i denne Domstol.
Blandt de Sager, som Herredagen havde at dømme i, forelaa der flere, som var af særlig Betydning for Samtidens Historie. Her mødte saaledes den pedantiske Professor Ambrosius Rhodius med sin iltre, skarptungede Hustru, Anna Fredriksdatter, op mod Christiania Byes Borgermestere og Norges Statholder, Hr. Nils Trolle til Trolleholm; Presten Hr. Engelbrekt til Urskoug havde ikke mindre end tre Sager at fremlægge til Prøvelse. Herredagen paakjendte ikke deres Sager anderledes end at henskyde dem under Kongens Naade. Deres Straf kom derved til at bestaa i Deportation til Vardøhus Fæstning. Her
- ↑ Om Hyldingen haves udførlige Efterretninger i Holbergs Danmarks Historie, III, 541 fg., Bircherods Dagbøger 71 fg., Tageregister über des Herrn Christian des fünften Regierungsgeschichte p. 9.
Suverænitetsakten er trykt i Aarsberetninger fra det danske Geheimearchiv, II, 143 fg.
