Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/168

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hvoraf en Gren nu heder Grüner. Muligens leve ogsaa Linier af flere Norske Adelsslægter endnu i Bondestand, f. Ex. af Familierne Benkestok, Handingmand, Rosensværd, Skaktavl, Tordenstjerne, Botnerslægten o. fl., men intet Bevis herfor foreligger for Tiden.

Endelig leve her i Landet en Del indgiftede Damer af Svensk og Dansk Adel, men da de, saavidt vides, samtlige ere uadeligt gifte, er Adelskabet selvfølgelig bortfaldet. Et Par Damer af Tydsk Adel ere derimod ligebyrdigt gifte i Norge (i den Wedel-Jarlsbergske Familie).


Det vil af ovenstaaende korte Notitser fremgaa, at den allerede i Aarhundredets Begyndelse i enhver Henseende stærkt reducerede Adel i Norge i de senere Generationer er geraadet i yderligere Decadence. Det er ogsaa selvsagt, at et saa conservativt Element som et Fødselsaristokrati ikke vel kan bestaa under yderligt gaaende demokratiske Forholde; dertil udfordres gunstigere Betingelser som Jordegodsbesidelse, social Indflydelse og standsmæssige Ægteskaber. En nær Fremtid vil derfor vistnok se de svage Levninger af et ældre Norsk Aristokrati fuldstændigt afløste af Demokratiets ægte Affødning: Pengearistokratiet; men selv dette skimter vel allerede i Horizonten Uhyret, der skal sluge det til Slutning, i Socialismen og Anarchiet.