(III. p. 124, ligeledes efter det citerede Skrift „Het mergh“ etc.) følgende Vers om Bergen:
Bergen in Noorwegen,
Selden dagh sonder regen,
Lange nacht, groote vorst,
Vele drincken sonder dorst,
Swaren arbeit weynigh loon.
Die hebben in Bergen de grootste Kroon.
14. Regent he nog te Bergen? I. p. 48. Udg. bemærker, at Ordsproget, der spottende spørger, uagtet svaret er givet, i Almindelighed finder sin Anvendelse „bij al zulke omstandigheden.“
15. Noorwegen zit in de lucht. III, p. XC. Udgiveren forklarer Ordsproget (der rimeligvis kun er en Variant af, at det altid regner i Bergen), saa at Noorwegen er = „noordsche buien“.
Medens, som man vil se, Berøringerne med Norge have affødt ikke saa faa ordsproglige Udtryk, indeholder den foreliggende Samling kun yderst faa Ordsprog om Svenske og Danske. Om vort førstnævnte Broderfolk heder det. (I p. 346) Het is eene Zweedsche huishouding, hvorom Udg. forklarer, at det sigter til, at man i Sverige spiser og drikker godt, ligesom det ogsaa (II. p. 516) heder De Zweden kommen, hvilket forklares saa: „Der er al Grund til Glæde for deres Venner og til Ængstelse for deres Fiender“; Udg. formoder, at Udtrykket er opstaaet „i Gustav Adolfs eller Carl XII.s Tid“. Den noksom bekjendte stærke Udførsel af jydske Stude til Holland har fremkaldt Ordsproget: Hij gelijkt beter naar een, braven Deenschen os dan naar een fatsoenlijk mensch“. (I. p. 124).
Dr. L. Daae.
