gleichung der beiden Boote wird man ersehen, dasz die Fortschritte im nordischen Seewesen während eines Zeitraumes von sechshundert Jahren nur sehr geringe gewesen sind.“ Dette kan kun være resultat af en overfladisk opfatning. I virkeligheden er der ikke liden forskjel mellem begge. I Nydamsbaaden træffes saaledes ingen egentlig kjøl, men kun en flad bundplanke; ingen forbindelse mellem begge langsider; kun keiper med hamlebaand for aarerne; endelig et ror, som kun øverst er fæstet til skroget ved baand. Paa den anden side derimod sees i Gokstadskibet en høj og sterk kjøl; en fast forbindelse mellem begge langsider ved biter eller tvertræer og knæer; huller i selve skibssiden for aarerne; endelig et ror, ved hvis indretning man synes at have opnaaet saa stor fuldkommenhed som mulig, naar det skal anbringes paa siden.[1] Alt dette staar i forbindelse med og er betinget af den store hovedforskjel mellem begge fartøjer, som viser sig i Gokstadskibets mast og sejl. Dette maa da vel kaldes et betydeligt fremskridt. Paa den ene side kun en robaad, som i det højeste turde vove sig ud paa søen til den nærmest synbare kyst Paa den anden side derimod et sejlskib, hvorved man over havet kunde sætte sig i forbindelse med fremmede lande, saaledes et moment af den største kulturhistoriske betydning.
Endelig heder det s. 103–104 om Gokstadskibet:. „Fig. 14 stellt das Wikinger Boot dar, wie es mit Bemastung auf dem Meere ausgesehen haben wird und wie es mit den Angaben der Edda übereinstimmt, welche diese Boote „Drakar“ auch „Snakkar“, Drachen- oder Schlangenschiffe, nennt. Diese Bezeichnungen erhielten sie von den geschnitzten Drachen- oder
- ↑ Jeg ved ikke, om det ellers viser sig, hvorledes roret var forbundet med skroget i oldtidens middelhavsfartøjer. Men af Apostlernes Gjerninger XXVII, 40 kan dette sees. Naar det nemlig der siges, at før sejlene heistes for at sætte skibet paa land, bleve „rorbaandene“ „løsnede“, saa skede dette naturligvis for at hindre roret eller rorene (thi der var vel to) fra at tage bund og saaledes stoppe skibet. Hvad vi her se, er følgelig det samme, som i sagaerne kaldes at lægge roret af lag. Ogsaa paa hine skibe vare rorene altsaa fæstede til siden med „hamlebaand“. (Jfr. Langskib. f. Gokstad, s. 19.)
