Fahrzeuge beschrieben hat. Strabo sagt (B. VII), die Römer seien nie über die Elbe hinausgekommen, alles jenseitige Land sei ihnen unbekannt geblieben, und so war ein Verwechselung mit Cimbern und Suionen leicht möglich.“ At dette skulde begrunde den nævnte „største sandsynlighed“, indsees ikke. En anden sag er det, at Svionernes farkoster kunne, som forf. i umiddelbar forbindelse med det anførte tilføjer, have staaet paa et lignende trin som Nydamsbaadene, dog alene under den forudsætning, at opfatningen af begge er den rette. Men dette kan neppe siges om den forklaring, som forf. i flere stykker giver til bedste. Hvad forstaaelsen af Tacitus angaar bemerker han saaledes (s. 88), at de ældre tydske oversættere (Horkel og Barthold) have feilet, hvilket dog alene kan siges for den førstes vedkommende og kun tildels. Grunden til deres fejl skal da være den, at „sie einmal aus Mangel an technischer Kenntniss den sinn des lateinischen Textes nicht richtig zu deuten vermochten und anderer seits dieser möglicherweise auch verdorben ist.“ Det sidste vil neppe kunne paavises, men som bekjendt har Tacitus ikke sjelden en egen kort og derfor noget dunkel maade at udtrykke sig paa, hvorfor han tildels ikke ligefrem kan oversættes uden tilføjet nærmere forklaring eller maa gjengives ved en omskrivning. Dette er nu særlig tilfældet ved det omhandlede sted, hvor han stiller Svionernes skibe i modsætning til de romerske og forudsætter hos sine læsere et bekjendtskab til de sidste, saa at, hvor dette mangler, det hele bliver mindre forstaaeligt. Det skorter dog adskilligt paa, at vor forf., som han selv mener, hvor han vrager sine forgjængeres oversættelse, lægger større „teknisk kyndighed“ for dagen, idet hans gjengivelse tvertimod tildels er urigtigere end deres. Saaledes heder det (s. 88) om den citerede passus „quod utrimque .... agit“: „das heiszt im Deutschen richtig: der Schnabel ist stets in Bereitschaft nach beiden Seiten (nach vorn und hinten) Front gegen ein Anrennen (nicht Anlaufen) zu machen. Mit „Anlaufen“ konnte auch oder vielmehr hauptsächlich das Landen an einer Küste gemeint sein; das hat Tacitus aber offenbar nicht im sinne gehabt. Er will motivieren, dasz die Suionen durch ihre Flotten mächtig
