Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

det vilde føre for vidt at opregne dem. Anvendt i en ensidig Bygdepolitiks Tjeneste blev Fiskalen en fortrinlig Støtte for det Parti, som kunde knytte ham til sin Sag.

Hvad Fiskalen først og fremst fik at varetage, var for de forskjellige Landdistrikter at opnævne Repræsentanter, der skulde fremmøde ved Hyldingen i Christiania og meddele den almindelige Landskommission Oplysninger. For Gudbrandsdalens Vedkommende ser det ud, som om Jakob Lund overdrog det til sin Svoger Provsten at træffe de fornødne Anstalter i saa Henseende i Forening med Christen Jakobssøn af Fron, som under hans Fravær var bleven substitueret som Fiskal.

Magister Iver sendte derfor Bud til de forskjellige Prestegjeld i Dalen og tillyste et Møde paa Frons Prest gaard den 17de Juni. Herhen stevnede han de Storbønder, som han fandt skikkede til at være Hyldingsmænd, det vil med andre Ord sige, enten var Magister 1vers personlige Venner eller – hvad der kom ud paa et – havde noget udestaaende med Jørgen Philipssøn, Jens Madssøn eller deres Slæng.[1]</ref> Blandt dem, som til berammet Tid indfandt sig her, var den af Eventyrsagnet bekjendte Johannes Blessum af Vaage, Jenssønnerne af Lesje, Brødrene Hans og Jon Skjønsberg fra Øier o. fl. Hvad Aarsag de sidstnævnte havde til at tage saa ivrigt Parti med Magister Iver, vides ikke; det var myndige, selvbevidste

  1. Man har i Christiania Kapitels Dombog indtaget Kopi af det Brev, som Christen Hofauk af Lesje fik. Det faldt nemlig siden, da han blev Skoggangsmand, i øvrighedens Hænder. Det er dateret Frons Prestegaard den 9de Juni 1661 og lyder saaledes:
    „I samt Olaf Kolstad og Olaf Tofte skal endelig efter Jakobs Befaling være Hyldingsmænd og tage med Eder 12 eller 24 Mænds Signeter og maa endelig være her imorgen 8 Dage.

    Iver Pedersen Adolphus.