liggende Lastepladser. Ved det nævnte Udførsels-Forbud af 1532 forbydes Kongens Undersaatter i Norge ikke alene at sælge Tømmer til Fremmede, men ogsaa selv at udføre noget Tømmer andetsteds hen end til Danmark og Hertugdømmerne. Forudsætningen er her altsaa den, at Forbudet vilde være ufuldstændigt, medmindre der toges Hensyn til den norske Activ-Handel, og at al Udførsel af vore Producter i egne Skibe ikke var ophørt paa dette Tidspunkt af vor Historie, som man ogsaa i economisk Henseende gjærne har afmalet med de mørkest mulige Farver, bestyrkes ved et Anbefalings-Brev (litteræ intercessoriæ) af 12te Juli 1537 for en norsk Skipper fra Kong Christian III. til Kong Frans I.[1] En i Langesund bosat Mand, Reinold Mure, havde med tvende Compagnoner i samme Havn, hvor de boede, bygget et Skib paa 200 Læster og lastet det med forskjellige Varer, Bjælker og Emneved (asseribus aliisque id genus lignis ad fabricam aptatis) foruden Skind og Huder, for dermed at seile over til England, men havde for Modvind maattet løbe ind til Flekkerø, hvor der laa en af Guvernøren i Picardi, „dominus de Rocheppot“, udrustet Orlogsmand. Franskmændene entrede uden videre det norske Skib, jog Folkene iland og seilede bort baade med Fartøi og Ladning, uagtet den norske Skibsbesætning tilraabte Røverne, at Skibet hørte hjemme i Norge, „men alt blev for døve Øren, og dertil bleve de norske Søfolk endog truede paa Livet, hvis de ikke øieblikkelig holdt sin Mund“. Reinold Mure skaffede sig da Kong Christians Anbefalingsbrev til Kongen af Frankrige. Ved Ankomsten til dette Land fandt han sit Skib liggende i St. Valery’s Havn og hørte der berette,
- ↑ Geheime-Arch. Aarsb. IV, S. 59 flg., 146–149.
