76 Læster paa hvert Fartøi. 1 1528 hørte af de nævnte 33 Fartøier: 13 hjemme i Stavern, 7 i Hindelopen, 2 i Horn, 1 i Schiedam og 1 i Amsterdam, medens Stedet for de øvrige er uopgivet. Tolden erlagdes dels i Penge, efter Omstændighederne 2, 3 eller 4 Rhinske Gylden for hvert Fartøi, dels i Klæde (nerst). Efter „Told af Hollændere“ følger „Told af danske Skib“, hvorunder opregnes 19 Fartøier, men blandt disse har forvildet sig en Rostocker, 2 smaa Skuder af Marstrand og „svenske Saltbaade“, hvis Antal ikke er opgivet, og som vistnok have lastet paa Hurum, hvor der paa hin Tid var Saltkogerier. Den samlede Told af Marstrand-Skuderne var „IX tørre Torske“, medens hvert af de danske Fartøier, der kom med Kornvarer, maatte afgive 1 Tde. Malt.[1] De danske Fartøier hørte hjemme i Engelholm, Kjøbenhavn, Skagen, Kjerteminde o. s. v. og have gjennemsnitlig neppe været over 10 Læster. Den samlede Trælast-Udførsel fra Drammen i 1528 kan efter dette neppe sættes høiere end til 1500 Læster, medens den i 1620–1621 var steget op til 6,040 Læster, og havde altsaa firdoblet sig i mindre end 100 Aar. Forskjellen mellem Begyndelsen af 1500-Tallet og Begyndelsen af 1600–Tallet vilde vise sig endnu skarpere, hvis man til Sammenligning tog Udførsels-Opgaverne fra Lehnsregnskabet af 1529, hvorefter Antallet af hollandske Skibe, som have udført Trælast fra Bragernæs, kun er 24, medens Rubriken „danske Skibe“ (derunder en Scotte, 2 Rostocker og 1 Nyløser) kun omfatter 15 Fartøier. Foruden for Nedenæs og Bragernæs give de
- ↑ Dette var en adskilligt høiere Told paa Danskerne end senere. Den mellemrigske Toldfrihed, som fastsættes i Christiern I.s norske Haandfestning af 1449, synes nærmest kun at gjælde for Sildefiskets Vedkommende. Huitf. II, S. 845.
