Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ledes i 1528 gave Sagbord som „Hjælp til Slottet“ (Akers- hus), og under Opregningen af disse Bønder træffer man Navnene paa Gaarde, hvortil der senere hørte større og bekjendte Sagbrug, saasom Skjelbred, Sæm, Foss (Fossesholm), Ulveland, Gevelt m. fl., og hvis Tilværelse man saaledes kan forfølge lige op til Begyndelsen af 1500-Tallet. Endvidere kan anføres, at i en optegnelse af Hr. Vinc. Lunge (D. N., X, S. 729), dateret Bud i Romsdal 28de Aug. 1533, nævnes „en Sagemester“. Vandsagerne have saaledes været i fuld og almindelig Brug omtrent paa alle Kanter af Landet før eller ved det Aar, da de efter Huitfeldt fra først af skulde have været indrettede. Benævnelsen „Huggenbord“ som Modsætning til „sagskaarne“ Bord maa selvfølgelig være opstaaet samtidigt med Vandsagernes Indførelse, og til samme Tid maa det antages, at det gamle Udtryk borðviðr er gaaet af Brug, ialfald hvor det gjaldt at præcisere en contractmæssig Ydelse. Borðviðr forekommer endnu i et Bygselbrev fra Nitedalen af 1447, hvor Landskylden fastsættes til 3 Tylfter „ skuldgengdo borduido“, medens Ordet „Huggenbord“ allerede synes at have været kjendt som Skyldspecies før 1520.[1] Disse Omstændigheder lede Tanken nærmest hen paa, at Vandsager fra først af have været indførte her i Landet ved Slutningen af 1400-Tallet eller i de allerførste Aar af 1500-Tallet. Dette vilde ogsaa være nærmest i Overensstemmelse med den Del af Huitfeldts Beretning, der gaar ud paa, at Kunsten skulde være kommet til os ved en Svenske eller fra Sverige, hvor det er be-

  1. Jfr. D. N., VIII, S. 850 og de der anførte Vidneprov. I Aaret 1527 forekommer i Akershus Lehns-Regnskab som „Hjælp til Slotsbygning“ af Follo 127 Tylfter huggen Bord. (Nævnte Lehnsregnskab og Meddelelser fra Rigsarchivet, I, S. 218).