imod det næste i Rækken af 29de Novbr. 1454, der aabner fri og sikker Adgang til Norge ogsaa for de frisiske Stæder, er af større Vigtighed for det her foreliggende Spørgsmaal, da Skibene fra disse Byer i den følgende Periode væsentlig overtoge den hele Hollands-Skibning af Trælast fra Norge. Det sidste af de nævnte Kongebreve, dateret 24de Decbr. 1458, stadfæster de Amsterdams Borgere tidligere givne Privilegier og udvider disse til ogsaa at gælde Sverige.[1]
Ingen af de senere mere bekjendte Trælastpladse i det Søndenfjeldske fremtræder saa tidligt som Drammen. Allerede ovenfor er omhandlet et Forløfte fra Aaret 1340 angaaende Leverance af nogen Trælast i Kopperviken, og naar Dronning Margrete ved et Brev[2] af 6te Marts 1388 bortforlehner „Koparvikona i Dramfn med skipatollenom oc konungs kaupum“, kan herved neppe sigtes til andet end til Trælast-Udførsel, om den end har været i det Smaa. Denne tidligere Smaahandel har vel ogsaa været den nærmeste Anledning til, at Hollænderne, saasnart de havde faaet sine første Privilegier, vidste at tilgodegjøre sig denne saa bekvemt liggende Lasteplads med dens vidt forgrenede Vasdrag og dertil stødende rige Skovlandskaber. Af et Thingsvidne, dateret Kobbervik den 4de Septbr. 146(5), og en dermed i Forbindelse staaende Skrivelse af 30te Juni 1466[3] fra Raadet i de frisiske Søstæder Bolsverd, Stavern og Hindelopen fremgaar, at Udskibningen fra Drammen[4] allerede paa den Tid var saavidt
