Lagmænd, Borgermestre og Raadmænd og deres Ombud, „navnlig i vor Stad Bergen“, og hvori disse underrettedes om, at der blandt andet var tilstaaet „de van Ampsterdam u(n)te Holland“ Tilladelse til, at de „moghen vriigh ungehindert und veligh kopslaghen in unsem rike Norweghen wor en des behof wert“. At Island og de saakaldte Skatlande undtoges fra denne Frihed, var vistnok Privilegiehaverne temmelig ligegyldigt. Privilegiet, der kun kjendes af den nævnte kongelige Meddelelse til Embedsmændene, er paaberaabt i Tractaten til Speier af 23de Mai 1544, Artikel 13, som et af Grundlagene for Amsterdamernes Ret til i Bergen at behandles „wie andere Hansestetten“, og maa saaledes have indeholdt en særlig Begunstigelse ogsaa i denne Retning, hvilket forklarer, at Privilegiet „besundern“ er meddelt Autoriteterne i den nævnte Stad. Privilegiet vakte hos Amsterdamerne saa stor Glæde, at de i sin By byggede en Kirke til Ære for St. Olaf.[1] Efter Kong Christiern I.s Tronbestigelse haves der i Løbet af 6 Aar (1452–1458) ikke mindre end 5 Privilegiebreve for de hollandske Stæder, der vise, hvor store Interesser der knyttede sig til deres opvoxende Fart paa Norge. I det første af disse Breve, dateret 1ste Sept. 1452, handles kun om „de van Amsterdamme“, hvilke Kongen tager i sin Beskjærmelse og paabyder sine Embeds- og Befalingsmænd at behandle dem som Kongens egne Undersaatter. Inden 8 Dages Forløb udstedtes under 7de Sept. samme Aar et kongeligt Brev, hvorved fornyedes de Amsterdamerne af tidligere Konger givne Privilegier. Et følgende Kongebrev af 4de Juli 1453 er væsentlig kun et Leidebrev for Kjøbmændene fra Holland og Zeeland, hvor-
- ↑ Daae, Norges Helgener, S. 69, jfr. samme Forfatters Kong Christiern I.s Norske Historie, S. 110.
