mest at maatte henføres til alt, hvad der var at henregne under Begrebet „þili“. Hvis dette forholder sig saaledes, tyder det hen paa en baade meget tidlig og meget udbredt Anvendelse af Paneling i norske Husebygninger, og navnlig er det mærkeligt, at saadant Udstyr endog skulde have været almindeligt i Leilændingens Bolig. I Bylovene findes ikke nogen Forskrift tilsvarende til den i Landsleiebolken nævnte, men Grunden hertil er vistnok ingen anden end den, at man paa Leiemaal i Byerne tillempede Landslovens almindelige Bestemmelser om Gaardleie paa Landet. I nyere Bylov (1276) VI, 3[1] heder det em Guldsmedene, at de skulle holde til i de Boder, der ere gjorte af „skiællðili“, hver det ligger nærmest at antage, at Bordene have været sammenføiede ved „greyping“.
I Sagaerne forekommer Ordet „þili“ paa en Række Steder ved Omtale af Husenes indre Indredning. Et Sted, hvor Udtrykket ganske uomtvisteligt synes at maatte henføres til Bordklædning paa den indre Tømmervæg, findes i Sturl. VII, 16,[2] hvor det heder: „hvart viltu hvíla við stokk eðr þili?“, altsaa „ved den ydre Sengkant eller ved Vægpanelet?“ Handlingen foregaar her paa et islandsk Høvdingsæde i et af de allerførste Aar af 1200-Tallet, og da Forfatteren, Sturla Thordssøn, født 1214 eller 1215,[3] omtrent er samtidig med den Begivenhed, han skildrer, tør det ansees givet, at Staffagen nøie slutter sig til Handlingen og ikke, som ofte ellers, kun er en illusorisk Forudsætning hos Forfatteren. Men er det en given Sag, at Vægpanel i Husebygninger var brugeligt paa Island allerede ved eller forud for Aar 1200, maa dette selvføl-
