Adelsmænd, Lagmænd, Biskoper og Provster samt Deputerede for de geistlige Kapitler og de tre Stænder, Prester, Borgere og Bønder, havde at afgive Møde. Det var fra først af Tanken, at Kongen i egen Person skulde tage herop; der lagde sig imidlertid Hindringer i Veien for Gjennemførelsen af denne Plan, og Akten maatte derfor flere Gange udsættes.
Da man med fuld Føie kunde nære Frygt for, at der hos Folket skulde vaagne Misnøie med den nye Tingenes Orden, traf den landsfaderlige Regjering strax paa Hannibal Sehesteds Initiativ en Række kloge Foranstaltninger, som fra første Færd af skaffede den Støtte hos Borgere og Bønder. For den første Stands Vedkommende opnaaedes dette ved Kjøbstadsprivilegierne af 30te Juli 1662, der værnede om Borgernes Interesser, paa samme Tid, som de i betydelig Mon satte Grændse for den Maade, hvorpaa Fogder og Prester før havde grebet ind paa Handelens og Industriens Omraade. Af Hensyn til Bønderne nedsattes 1661 „den almindelige Landskommission“, hvem den suveræne Regjering paalagde at undersøge Almuens økonomiske Kaar, og hvorledes de helst kunde forbedres. Denne Kommissions Arbeide blev Forløberen til det store Matrikulverk, der i Tidernes Løb i flere Henseender skulde blive for Bonden, hvad Kjøbstadsprivilegierne blev for Borgeren.
Ifølge Instrux af 17de Januar 1661 skulde Kommissionen have afsluttet sit Hverv inden den Tid, da Hyldingen efter den første Berammelse skulde finde Sted. Paa Grund af Arbeidets Vanskelighed og af Hensyn til den korte Frist, som var tilstaaet til dets Udførelse, maatte den konstituere sig i ti Grupper, hver bestaaende af Deputerede fra de forskjellige Lagdømmer i Landet. End-
