Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
V

stemmelser med, hvad der senere fandt Sted, i hine Tider aabenbare sig, fornemmelig i Inddelingen af det sydlige Norge, hvor, som paa sit Sted bemerket, Thelemarken og Grenland i den fjerneste Oldtid ej synes at have udgjort noget eget Fylke, medens Rogaland indbefattede den nu saakaldte vestfjeldske Deel af Thelemarken. Ligesaa synes enkelte Navne at have undergaaet en Forandring, hvis dette ikke ellers er at tilregne Afskriverne, f. Ex. naar den Gaard, der idetmindste i det 15de Aarhundrede hed Skerðingsstaðir, i Olaf Tryggvesøns Sagn for Aar 995 heder Skerðingssteðja; o. fl. Men disse Afvigelser maa dog i det Hele betragtes som faa og uvæsentlige, og en Beskrivelse, der fremstiller den mere indviklede og mangfoldigere Tingenes Orden under de senere Aarhundreder, bliver saaledes altid lige brugbar for de simplere Forhold i ældre Tider, medens omvendt en Beskrivelse, der gik ud fra disse, vilde blive mindre brugbar for hiin.

Hvad Inddelingen angaar, da kunde jeg have ønsket fuldstændigere Kilder, end de, som ere forhaanden. Dette gjelder især den vigtige Skibrede-Inddeling, med hvilken jeg, som man vil see, ingenlunde overalt er kommen paa det Rene, men har maattet hjelpe mig frem ved Conjecturer, hvilket jeg dog stedse, naar det er Tilfældet, ej har undladt at bemærke. Aarsagen, hvorfor Kilderne med Hensyn til denne Inddeling ere saa mangelfulde, er den, at man ikke paa alle Steder i Landet regnede efter den i de sædvanlige Retsforhandlinger. Dette skete nogenlunde hyppigt kun i Gulathingslagen, andensteds regnede man efter Bygdelag og Sogner. Heller ikke var Skibredernes Antal til alle Tider lige store, eller førte de altid samme Navne. I den ældre Gulathingslov Cap. 315, hvor der handles om, hvormange Skibe ethvert Fylke skal udrede, antyder det opgivne Skibe-Antal øjensynligt ogsaa Skibredernes Antal: derom vil man let overbevise sig ved at sammenligne dette Capitel med Kong Magnus Haakonssøns Testamente af 1 Febr. 1277 (Thorkelins Dipl. Arnamagn. II. p. 253 fgg.) hvor hvert enkelt Fylkes Skibrede-Antal nævnes; men dog findes der ogsaa betydelige Afvigelser, hvilket lettest vil sees ved følgende sammenlignende Oversigt:

Efter Gul. L. Efter Testamentet
Haalogaland 13 eller 14 Skibe 13 Skibreder.
Naumdølafylke 9 — 9 —
Thrøndelagens 8 Fylker 80 — 59 —
Nordmørafylke 20 — 16 —
Raumsdølafylke 10 — 8 —
Sunnmørafylke 16 — 16 —
Firdafylke 20 — 15 —
Sygnafylke 16 — 16 —
Hørdafylke 24 — 32 —
Rygjafylke 24 — 32 —
Egdafylke 16 — — 15 —
Den øvrige Kyststrækning mellem
Rygjarbit og Gøtaelven 60 — 48 —

Flere af disse Afvigelser kunne nu vel maaskee nogenlunde for-