Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Hans Klemenskirke antoges hidtil urigtigen at være det med Domkirken sammenhængende, saakaldte Capitel. Efter Olaf den Helliges Fald blev siden en Trækirke opført paa dette Sted, hvor hans Lig et Aars Tid havde ligget begravet, en Sandmæle allersydligst ved Elven. I Stedet for Træ-Kirken opførte siden Olaf Kyrre en Steenkirke, kaldet Christ- eller Trinitatis-Kirken; søndenfor denne, men maaske nær ved, havde allerede Harald Haardraade ladet opføre en stor og sterkt bygget Steenkirke, kaldet Mariekirken. Saaledes stode indtil Erkebiskop Øysteins Tid de tvende Kirker, Trinitatis-, og Maria-Kirken, ganske teet ved Siden af hverandre. Erkebiskop Øystein lod baade Trinitatis- og Maria-Kirken nedrive og den sidste flytte til Elgeseter; i den førstes Sted opførte han den berømte og prægtige Christkirke (paabegyndt efter 1181); den udvidedes siden under Erkebiskop Sigurd fra 1248af ved Tilføjelse af den pragtfulde vestlige Deel, som nu ligger i i Ruiner. Christkirken var Norges Metropolitankirke og Nidaros Stifts Kathedralkirke, hvor St. Olafs Lig opbevaredes i et kostbart Skrin. Indgangen til dette Chor laa omtrent der hvor forhen Mariekirkens Højalter stod. En anden Kirke, der ligeledes skylder Olaf sin Oprindelse, var. Olafsklirken; den paabegyndtes af Magnus den Gode og fuldførtes af Harald Haardraade paa et Sted, kaldet Saurhlið ikke langt fra Elven, hvor Olafs Lig havde staaet en Nat førend det bragtes hen til den føromtalte Sandmæle; dette Sted var dengang ovenfor Byen, men kom senere, efter dens Udvidelse, til at ligge midt i den. Olafskirken var Sognekirke, men synes senere hen, i det 14de Aarhundrede, at være bleven overladt Minoriterne eller Franciscanerne. Andre Kirker vare St. Gregoriikirke, nær ved Olafskirken, oprindelig paabegyndt af Magnus den Gode, for at indrettes til Kongsgaard, men af Harald Haardraade fuldendt og indrettet til Kirke; St. Margaretæ Kirke, opført paa det under K. Olaf Kyrre stiftede Gildes Bekostning; her var Byens Vagttaarn; St. Martins Kirke, nedenfor denne; St. Mariæ Kirke, den nuværende Frue Kirke; Korskirken, i den nedre Deel af Byen; Allehelgenskirke og St. Benedict-Kirke, paa hver sin Side af Langgaden (langstræti); St. Petri Kirke, hvor alle Rets-Eder bleve aflagte; St. Johannis Kirke, St. Michaels Kirke, Apostlernes Kirke, St. Nikolai Kirke, St. Andreæ Kirke; dertil kom Prædikebrødrenes eller Dominicanernes Kloster paa den anden Side af Almindingen lige overfor Kongsgaarden. Lige udfor Byen laa et Cluniacenserkloster paa Niðarhólmr eller Hólmr, nu Munkholm og paa den