Fastlandet ved Haugasund. Paa den nordøstlige Kant laa Kongsgaarden og Thingstedet Agvaldsnes, Ögvaldsnes eller Avaldsnes, nu Aveldsnes.
Þruma, nu Throms, i Egdafylke, adskilt ved Þrumusund fra Vestlandet.
Njótarey og Tjúma i Vestfold (Røterø og Tjøms) paa Vestsiden af Indløbet til Fold.
Hvalir,, nu Hvaløerne, udenfor Svínasund i Borgarsysla.
Orðost og Þjörn, nu Oroust og Tjørn, to store Øer i Ránrike, mellem Lanesund og Hakefjorden.
Hísing, nu Hisingen, mellem begge Arme af Got-Elven.
Af Halvøer og Eid kunne mærkes:
Alteið, mellem Kvænangerfjorden og Altenfjord.
Lyngseið, mellem Salfti (Saltenfjord) og Fold (Foldenfjord) i Hálogaland.
Eldueið, ogsaa simpelthen Eið, mellem Naumdœlafylki og Þrœndalög; det kaldes nu Elveidet eller Naumdalseidet, mellem Throndhjemsfjord og Naumfjords sydligste Arm Lyngenfjord.
Dragseið, det yderste af de tre Eid, som forbinde Halvøen Stadtland med Fastlandet.
Spangareið, det smale Eid, som forener Lindesnes-Halvøen (Líðandi) med Fastlandet, sydligst i Egdafylke.
Þórsey, Velley og Yxney vare trende, nu landfaste, Halvøer allersydligst paa Vestfold; det er uvist, om de nogensinde have været virkelige Øer. Þórsey i Skíringssal er Halvøen paa Sydsiden af Viksfjorden, der gaar østligt ind fra Larviksfjorden. Velley og Yxney ere paa hver sin Side af Midfjorden i Sandeherred.
Jalund el. Jölund, nu Jeløn ved Moss, paa Østsiden af Fold (Christianiafjorden), i Borgarsysla.
Óðinsey, Onsø, var rimeligviis i ældre Tider ganske omflydt.
12. Kjøbstæderne i Norge fremstode eller tiltoge ej, som i det sydlige Europe, derved, at Handelsmænd, Haandverkere og andre personlig frie, dog ej til Feudal-Adelen henhørende Folk flyttede sammen i Byer og forenede sig i Communer, for bedre at kunna staa hverandre bi i Udøvelsen af de til deres Næringsvej hørende Sysler, hvilken Feudal-Adelens Anmasselser og Voldsheder
