Ved at udarbeide dette Skrift har jeg søgt at afhjelpe et Savn, som for alle dem, der enten til Belærelse eller Underholdning beskjeftige sig med vort Fædrelands ældre Historie maa være mere eller mindre føleligt: Savnet af en fuldstændig Haandbog i vort Fædrelands ældre Geographie. Vistnok er dette Savn for en betydelig Deel afhjulpet ved de ypperlige af Capt. Munthe forfattede geographiske Noter til Aalls Oversættelse af Snorres og de følgende Kongesagaer, men deels omfatte disse Noter kun den Kreds af historiske Navne, som findes i nysanførte Sagarække, deels har den Omstændighed, at de kun lejlighedsviis ere anbragte som oplysende Anmerkninger, hindret den systematiske Ordning af Materien, hvorved endog enkelte ikke uvigtige Afsnit, som Elve- og Fjord-Systemet, Bjergstrækningerne o. s. v. ej have kunnet afhandles i deres Heelhed. Overflødigt kan derfor, som jeg antager, mit Skrift neppe kaldes, hvis det forøvrigt befindes svarende til Hensigten. Det ligger i Sagens Natur, at jeg ikke fortrinsviis har kunnet udarbeide det med Hensyn til dette eller hiint Oldskrift, men har søgt at underkaste Stoffet en saa jevn og ligelig Bearbeidelse som muligt, hvilket ej har kunnet skee uden ved at samle og meddele Alt, hvad der paa nogen Maade lod sig tilvejebringe, hvor Hjelpekilderne vare magre og mangelfulde, men paa den anden Side at holde tilraade og ej blive altfor vidtløftig, hvor Kilderne vare mange og righoldige. Først og fremst maatte det være af Vigtighed at give en klar og fuldstændig Fremstilling af de enkelte Inddelinger og Grundlagene for disse, dernæst
at omtale de i de historiske Skrifter forekommende Stedsnavne, hvor det for ethvert var mest passende, uden at forbigaae noget, der kunde være af Interesse.
At jeg ikke har holdt mig alene til de Landskaber, der nu tilsammen udgjøre Norge, vil man finde rimeligt. De i det 17de Aarhundrede til Sverige afstaaede Grændse-Bygder udgjorde før den Tid ligesaa integrerende Dele af Norge, som ethvert af dets nuværende Amter eller Fogderier; der var altsaa ingen Grund til at udelade dem. Snarere kunde man maaske have udeladt Skatlandene i Vesterhavet, men da de alle i Oldtiden dog regnedes ind under det fælles Navn „Noregsveldi“, og egentlig først dette i sin Heelhed dannede „Kongeriget Norge“, har jeg dog foretrukket at omtale dem, dog saaledes, at Island og Grønland, der først sildigt kom under norsk Høihed, og dannede ligesom en Verden for sig selv,
