Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


En i den ydre Deel mod Sydvest indgaaende Arm kaldtes Barkar eller Barknafjörðr (nu Batnfjord).

I Raumsdølafylke:

Raumsdalsfjörðr, hvis Indløb (Raumsdalsmynni) regnedes mellem det nuværende Bo Bær og Harøen; den dannede flere mindre Fjorde, hvoriblandt Eyrisfjörðr eller (Eyrisfjörðr (Erisfjorden).

I Søndmørefylke:

Hárundarfjörðr, nu Bartdalsfjorden og Storfjorden; den indflytder mod Syd Hjörundarfjörðr eller Hjørenfjord, længere mod Øst Sykkifli eller Sykelvsfjorden; endnu længere mod Øst Stóla- eller Stordals-Fjorden, der igjen deler sig i to Arme, Töðrarfjörðr, nu Tafjord, i Øst, og Sunnifli, nu Sønelvsfjord, i Syd.

I Firdafylke:

Den store, med flere Sær-Navne betegnede Nord-Fjord, hvis yderste Indløb kaldtes Brimangr. Sidearme ere Eygis- eller Œygisfjörðr (Eids-Fjord) i Nord, Hýi (Hyenfjord) og Gloppafjörðr i Syd.

Stafafjörðr, omkring Stafanes, nu Stavenes i Askevold. Nordenfor dette skærer sig Naustdalsfjörðr (Førefjord) dybt ind i Landet; søndenfor er den lille Stafangr eller Stafanessvágr.

Dalsfjörðr, nu Dalsfjorden, i Askevolds og Holmedals Prestegjelde; den skærer sig ind i det gamle Fjalir.

I Sygnafylke:

Sognsær eller Sognsjór, nu Sognsøen, Indløbet til Sognefjorden. Sogn, den lange Sognefjord, med alle dens forskjellige Arme. En Deel deraf, omtrent i Midten, udenfor Leikvangar, hed Syrstrandarfjörðr. Ved Fimreiti gik den saakaldte Nóra- eller Sóknadalsfjörðr mod Nord, og i den inderste Deel forgrenede Sognefjord sig i Gaupna, Lustrar, Árdals- og Læradals-fjörðr. Mod Syd skød Aurlandsfjörðr (Urlandsfjorden) med med sin Arm Niðrheimsfjörðr (Næreimsfjorden) sig ind.

I Hørdafylke:

Gula, Gulenfjord, gaar ind til Eyvindarvík (Evindvik), hvor Gulathinget holdtes; den deler sig siden i tre smaa Arme.

Fjansfjörðr, nu Fensfjord, gaar ind til Sandnes; dens inderste Deel kaldtes nu Masfjord, fordum rimeligvis Matrsfjörðr.

Lýgrufjörðr, gaar forbi Lýgra, nu Lyren, ind til Sæheimr, nu Sæim, Dens inderste Deel kaldtes Sæimsfjörðr.