Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
13
Bispedømmer. Kirker.


7. Orknøernes Bispedømme (dioec. Orcadensis), indbefattende Orknøerne og Hjaltland.

8. Syderøernes Bispedømme (dioec. Sodorensis[1]), indbefattende Hebriderne og Man.

9. Skálholts Bispedømme (dioec. Scalotensis), indbefattende den søndre Deel af Island.

10. Hole Bispedømme (dioeo. Holensis), indbefattende den nordre Deel af Island.

11. Garde Bispedømme (dioec. Gardensis), indbefattende Colonierne paa Grønland.

Bispedømmernes Underafdelinger vare forskjellige. Oprindeligen i laae her de hedenske Indretninger til Grund. I Hedendommen havde hvert Fylke sit Hovedtempel (fylkis-hof), hvor Fylkes-Kongen selv besørgede Offringerne; desforuden var der vel somoftest et Tempel i hvert Hered, idetmindste i hver Treding eller Fjerding, hvor Herserne forestode Offringerne (heraðshof); ogsaa gaves der private Templer, som ejedes af en eller flere Bønder. Ved de store Thingsteder fandtes igjen Templer, som vare fælles for flere Fylker. De fleste Hoved-Kirker synes fordetmeste at være anlagte paa samme Sted, hvor Templerne før stode, rimeligviis fordi Templernes Jordegods er gaaet over til Kirkerne. Man finder derfor,i de gamle Kirkeretter Forskjel gjort mellem Fylkes-Kirker, Fjerdings-Kirker, Hereds-Kirker og private Kirker (hœgindiskirkjur). Fylkes-Kirken skulde vedligeholdes af det hele Fylke, Fjerdings- og Hereds-Kirkerne af Fjerdingen eller Heredet, og de private Kirker af vedkommende Ejere. Fylkes-Presten havde større Anseelse end de øvrige Prester i Fylket, og synes at have staaet i et overordnet Forhold til dem, omtrent som Provsterne nutildags eller Land-Decanerne i flere katholske Lande. Benævnelsen Provstier opkom imidlertid ikke i Nidaros, Bergens eller Stavanger Bispedømme, men fornemmelig i Oslo Bispedømme, hvor ogsaa Benævnelsen „Fylkeskirke“ findes brugt uegentligt, da i den ældre Borgarthings-Christenret hver af de tre Fylker Vestfold, Vingulmark og Ránrike siges at have tvende Fylkeskirker. I Hamars Bispedømme brugtes Benævnelsen „Hovedkirke“, af hvilke en synes at have været i hver

  1. Hvoraf den endnu i England brugelige, men for Englænderne selv uforstaaelige og derfor mange Gisninger underkastede Titel „bishop of Sodor“ ɔ: Suðr-eyjar. (episcopus Sodorensis).