der, (skipreiður, Enkeltt. skipreiða). Man finder og en Inddeling i Aattinger (áttungar) enten som Aattendele af et heelt Fylke, eller kun af et stort Hered. Skibrede-Inddelingen var aldeles uafhængig af Hereds-Inddelingen. Hver enkelt Skibrede inddeeltes igjen, idetmindste i Borgesyssel, Ranrike og Elvesyssel, i mindre Districter, der kaldtes liðar, og benævntes efter den fornemste Gaard i Liden, f. Ex. Skyrbaga-liði i Inlands-Hered. Rødenes Sogn i Borgesyssel bestod af 12 saadanne Lider.
Herederne havde ofte egne Landskabsbenævnelser, dog sinder man ligesaaofte Landskabsbenævnelser, der omfatte flere Hereder, f. Ex. Harðangr, Vörs, og andre, der kun gjelde enkelte Bygder (bygðir) i et enkelt Hered f. Ex. paa Raumarike. Bygderne bestode af enkelte Gaarde (bœir), der havde egne Navne og som oftest indbefattede flere Brug (ból), hvis Udstrækning betegnedes efter den Landskyld, de afkastede, f. Ex. markarból, mánaðarmatarból o. s. v. Flere Gaarde tilsammen dannede en Grend. I visse Egne f. Ex. Setersdalen, Thelemarken, Elvesyssel, brugtes Benævnelsen bœr i en mere udstrakt Betydning, eller rettere, Gaardene vare oprindelige saa store, at enhver bœr senere indbefattede flere Gaarde, der igjen fik særskilte Navne, og bœr bliver her saaledes eenstydigt med Grend. Paa denne Maade er det at Ordet bœr, býr er gaaet over til at betyde „By“. Enhver Gaard havde sædvanligviis foruden Hjemmemarken (heimröst), ogsaa en Udmark (útvegr, útröst) med Skov og Græsgange og andre Herligheder (hlunnendi). Hvad der ej tilhørte Bygdens Folk, nemlig de fjernere Skov- og Fjeldstrækninger, var Alminding (almenningr) og ansaaes som Kongens ɔ: Statens Eiendom.
6. Den nysnævnte Inddeling stod i nøieste Forbindelse med de administrative og judicielle Indretninger. Efter Harald Haarfagres Bestemmelse skulde der være en Jarl i hvert Fylke., og hver Jarl have fire eller flere Hersere under sig, hvilket vel er saaledes at forstaa, at der skulde være en Herser i hvert Hered. I hvert Hered kunde Sager afgjøres paa Hereds-Thinget; fra Heredsthinget stevnedes, naar man ej kunde blive enig, til Halve- eller Fjerdings- eller Tredings-Thinget, derfra i lignende Tilfælde til Fylkes-Thinget, og fra Fylkes-Thinget til det store Lagthing for flere Fylker, hvor ogsaa offentlige Sager afgjordes,
