Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
2
Norges Grændser.

hvide Hav indtil Veleaga, nu Øen Voljo, nogle Mile østenfor Kandalax, og i Nærheden af Finnebyen Umba. Her fandtes et Grændsemærke, eller en Klippe, der kaldtes Veggistafr eller Eggistafr, hvilken allerede i det 13de Aarhundrede betragtedes som Norges yderste Punkt, uagtet den yderste Spidse af den i det hvide Hav fremstikkende Halvø egentlig laa meget længere i Øst; men man regnede her efter den længste Afstand til Søs.

Den Nation, som længere mod Sydvest berørte Finmarkens yderste Grændser, vare Karelerne eller Korjalerne, af vore Forfædre kaldte Kyrjálar, en af Finlands trende Hovedstammer. Disse Kareler strejfede meget om blandt Finnerne paa Jagt og Rov, og have vel paa sin Side ligeledes tilegnet sig etslags Skatteret over dem. Karelerne bleve siden underkastede Storfyrstendømmet Novgorod, der nu traadte ind i alle de Rettigheder, Karelerne havde udøvet, og som idetmindste fordrede Skat af alle de Kareler, der for Jagtens Skyld opholdt sig i Finmarken, lige til Finmarkens yderste vestlige Grændser. Da Mongolerne erobrede Rusland, flygtede en heel Deel Bjarmere, et med Karelerne beslægtet tshudiskt Folk, der beboede Bjarmeland eller Strækningen mellem Onego og Petshora (af Russerne kaldet Savolotshie) til Norge, og fik af Haakon Haakonssøn Tilladelse til at nedsætte sig omkring Malangerfjorden, imod at antage Christendommen, ved hvilken Leilighed den første Kirke synes at være bleven bygget paa Tromsø. Herved opstode mange Forviklinger med Hensyn til Grændseforholdene med Rusland. Hellerikke med Sverige var man i disse Egne paa det Rene, thi Kvænerne, den nordvestligst boende finlandske Hovedstamme, plejede ligeledes at streife om i Finmarken, og over dem tilegnede Sverige sig Herredømmet efter Finlands Erobring. Sverige var paa sin Side ogsaa i heftig Strid med Rusland om Karelerne. Endelig afgjordes Trætten under Magnus Erikssøns Mindreaarighed ved tvende Tractater, en mellem Sverige og Novgorod af 1323, og en mellem Norge og Novgorod af 1326, derhen, at Karelen deeltes mellem Sverige og Novgorod, omtrent saaledes som Grændsen nu gaar mellem Gouvernementet St. Michael og Keksholm samt videre nordenfor indtil et Sted, kaldet Kellentaipala, hvor Norges Grændse begyndte. Dette Kellentaipala kunde maaskee være at søge i Nærheden af Kellojavre i Kemi-Lapmark, eller ved Kalliojærvi, lidt længere i Øst, hvor Kemi-Lapmark begynder; derfra maa Grændsen have strakt sig langs Fjeldene til henimod