Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XXI

ogsaa i Thelemarken og det egentlige Grenland, merkeligt nok, Beregningen efter mánaðarmatir, skjønt sjeldent, (Dplt. Norv. No 95), og efter laupsland, haltleypis land, oftere kommer frem, tilligemed de for dette Strøg særegne Udtryk vikumatr, vikumatar ból. Dette synes at være en Levning fra den Tid, da noget eget Grœnafylki ej var til, og da maaskee hele Thelemarken med Grœnland stod i nærmere Forbindelse med Vestlandet, end med Østlandet. Beregningen efter laupsland udstrækker sig derimod ogsaa til hele Vestfolden. Overhoved kunde vistnok en nøjere Undersøgelse af disse Skyldberegnings-Forholde kaste meget Lys paa Landets allerældste Inddeling.

Charakteristisk bliver altsaa: for Gulathingslagen: mánaðarmatr og laupsból; for Frostethingslagen: spannsleiga og vettarleiga; for Oplandene: hefsælda og spannsmjörs; for Thelemarken: laupsland og vikumatarland, thi mánaðarmatr forekommer saa sjeldent, at det neppe kan komme i Betragtning; for Vestfolden: laupsland. Peningsból forekommer sjeldent i Norge, og her som det synes, kun i den sydøstligste Deel, Borgesyssel og Viken; paa Orknøerne og Hetland er derimod baade Skillinger og peningr charakteristisk.

De her meddelte Bemærkninger ville, som jeg haabe, indeholde flere ved Benyttelsen af Skriftet selv nyttige Vink. Dets Brugbarhed antager jeg forøget ved det alphabetiske Register, der dog naturligviis kun omfatter de i Paragraphernes egentlige Text indførte, historisk eller geographisk mærkelige, Navne, ikke den store Mængde Specialnavne, der ledsage hver enkelt Paragraph.

Under Skriftets Trykning har jeg tilfældigviis stødt paa Oplysninger, hvorved enkelte Udsagn i de allerede trykte Ark have kunnet berigtiges. Disse Berigtigelser har jeg anført i Rettelseslisten, som derfor bedes nøje paaagtet. En uventet og kjærkommen Oplysning har jeg derhos ganske nyligen modtaget fra Hr. Provst Grundell i Kongelf, hvem jeg havde tilskrevet angaaende de geographiske Forhold omkring det gamle Kongehelle; af disse Oplysninger fremgaar det, at Sólbjargir og Skyrbagar, der omtales i Beretningen om Vendernes Erobring af Kongehelle, ikke engang, som jeg senest (§ 198) antog, ere at søge i den vestre Deel af Ytterby Sogn, men længere mod Øst; Hr. G. troer i Rødbo Sogn paa Hisingen, jeg skulde dog snarere antage hvor det nuværende Konghelle ligger; hvorhos det maa bemerkes, at Beretningens Udsagn om de to Afdelinger, hvori den vendiske Flaade kom sejlende, ej maa’forstaaes saaledes, at den ene Afdeling virkelig sejlede østenom Hisingen, men at den Ø, de omsejlede, kun var den lille Gulley, nu Guldø, landfast med Hisingen. — Flere Berigtigelser veed jeg ikke at tilføje.

Juni 1849.