for Rogbú, Rogbyggvir, Rogbyggjalög, og ere Levninger fra den Tid, Distriktet hørte til Rogaland, altsaa var beboet af Rogar.
Navnene ere naturligviis, hvor de ej staa sammensatte eller grammatisk forbundne med andre Ord, anførte i Nominativformen. I denne forekomme de dog sjeldent, saavel i Sagaer som i Breve, da det ligger i Sagens Natur, at de oftest findes styrede af Forholdsordene til, í, á, af eller frá, og saaledes i Genitiv eller Dativ. Den Vanskelighed, der maaskee for dem, som ej kjende vort ældre Sprogs Declinationer, vilde være forbunden med at gjenkjende et hos mig i Nominativform anført Navn, hvoraf de i Sagaer og Diplomer kun havde seet Genitiv- eller Dativ-Formen, har jeg søgt at raade Bod paa, ved oftere ogsaa at tilføje en af de sidste. Imidlertid vil jeg dog ikke undlade, for de mindre Kyndiges Skyld her at tilføje nogle vejledende Bemærkninger, hvilke den i vor ældre Grammatik bevandrede gjerne kan forbigaa.
Det er især i Fleertalsformer, at den største tilsyneladende Forskjel mellem Nominativ og de øvrige Casus viser sig. I Enkelttallet dannes Genitivet enten ved -s eller ved -ar, Dativet undertiden ved tillagt i, undertiden, blot som Accusativ, ved at bortkaste Nominativet -r, undertiden, som i Femininer, ved -u eller antydes slet ikke. I Fleertal derimod ender Nominativ somoftest paa -ir eller ar, Genitivet paa -a, Dativ paa —um, Acc. paa -a, -i, -ir eller -ar, hvorhos det er at mærke, at Endelsen -um somoftest bevirker at et foregaaende a omlyder til ö, der skrives o. Navne, der have den saa hyppigt brugelige Asledsendelse paa „staðir“, forekomme saaledes oftest i Dativformen -stöðum, -stoðum, -staðum, eller i Genitivformen -staða. Finder man en Gaard skrevet: -á Faxstöðum, Faxstoðum eller til Faxstaða, saa veed man strax, at den i Nominativ bør skrives Faxstaðir; en Gaard i Dativformen Sólheimum heder i Nom. Sólheimar. Større Vanskeligheder frembyde de Navne, der have den bestemte Artikel, thi der gives, mærkeligt nok, enkelte, som kun forekomme saaledes. Naar man f. Ex. finder Dativet Buðunum, saa veed den med Oldsprogets Grammatik fortrolige strax, at Nominativformen er Neutr. Buðin, Gen. Buðanna (Fleertal); Dativet Dölunum forudsætter Nominativet Dalirnir, Genitiv Dalanna, ligeledes Fleertal. Naar man finder en Fjords Navn i Dativ Sing. Beðjanum (Bejern), forudsætter dette Nom. Beðinn, og Accus. Beðjann. Til Lettelse ved Bestemmelsen af saadanne Former, hidsættes følgende Exempler paa Stedsnavne, declinerede med eller uden bestemt Artikel.
| Hankjønsnavne: | med Artikel. | Fleert. | med Artikel. |
| Nom. staðr | staðrinn | staðir | staðirnir |
| Gen. staðar | staðarins | staða | staðanna |
| Dat. stað | staðnum | stöðum | stöðunum |
| Acc. stað | staðnum | staði | staðina |
Saaledes gaar undertiden dalr, sjór eller sær (Gen. sjávar, sævar), válr.
| med Artikel. | Fleert. | med Artikel. | |
| Ent. N. vagr | vágrinn | vágar | vágarnir |
| G. vágs | vágsins | vága | váganna |
