klares derved, at ikke alle de Skibe, der ifølge Gulathingsloven skulle stilles, ere angivne til samme Størrelse, saaledes heder det, at Haalogaland har at stille 13 Tyvesesser og een Tredive-Sesse; Naumdølerne, Thrønderne, Nordmørerne og Raumsdølerne stille Tyvesesser; Sundmørerne, Firderne, Sygnerne, Hørderne, Rygerne og Egderne stille 25—Sesser (hálfþritug), Vikverjerne Tyvesesser. Men betydelige Afvigelser blive dog altid tilbage, og lignende Afvigelser vise sig derhos, naar man sammenligner den ældre Skibrede-Inddeling med den, som i de senere Aarhundreder var almindelig og først i vore Dage er ophævet. Alt dette viser, at Skibrede-Inddelingen har været svævende. Jeg har naturligviis holdt mig til den, der angives i Testamentet, fordi den maa antages at have været den, som gjaldt i den Periode, mit Skrift nærmest omfatter, dog har det ofte været vanskeligt, ogsaa at forlige denne med Diplomernes Angivelser. Uagtet saaledes Romsdalens 8 Aattinger fuldstændigt opregnes i Aslak Bolts Jordebog, hvilken Inddeling af mig er fulgt S. 90, findes dog Diplomer, der omtale en Fræns áttungr og en Framness áttungr, hvilke maaskee have været de samme som Stims áttungr og Sunds áttungr, men muligtviis ogsaa kunne have været forskjellige fra disse, saaledes at Fræes áttungr indbefattede Egnen om Frænfjorden, Framness áttungr Fastlandsdelen af Sands Aatting. I Firdafylke omtales undertiden Breiðefnis eller Breiðheims skipreiða, undertiden Hör skipreiða, der indbefattede baade Breiðefni (Breum) og Jólurstœr (Jølster). Ligeledes finder man undertiden baade en Gemlastaða, (rimeligviis d. s. s. Gloppa) en Uppstrjónar (Nedstryns) en Miðstrjónar og en Innstrjónar eller Niðstrjónar (Nedstryns) Skibrede. I Rygjafylki omtales undertiden en Yxnafjarðar skipreiða, der synes at betegne det samme som Hýsfjarðar skipreiða eller en enkelt Deel af denne, og paa Vestfold Arnadals skpr., der synes at have været det nuværende Stokke Prestegjeld.
En Inddeling, til hvis Fremstilling Kilderne neppe nogensinde ville forslaa, er ogsaa de indre Distrikters i Thinglag (þinghár); jeg har derfor maattet afholde mig fra at tage den i Betragtning; dette gjelder ogsaa den mærkelige, sikkert ældgamle Inddeling i liðar, der kun synes at have fundet Sted i Strækningen mellem Glommen og Gøta-Elven, eller hvad der udgjorde det gamle Álfheimar. En anden Inddeling, som det derimod maaskee endnu var muligt at fuldstændiggjøre, er de enkelte Hereders eller Thinglags Inddeling i Fjerdinger, fornemmelig paa Oplandene. Denne Inddeling er nemlig endnu brugelig, men man har hidtil desværre undladt at anføre den saavel paa Specialkarter, som i Matrikelen. Det eneste Kart, hvor jeg veed at have fundet en saadan Inddeling afstukken, er paa det Kart over Eker, der ledsager Strøms Beskrivelse over dette Prestegjeld.
Jeg har ved hvert Fylke anført et betydeligt Antal Gaardsnavne, ikke fordi de alle have nogen historisk Interesse, men deels for at man derefter, ved at sammenholde dem med nyere Specialkarter, paa egen Haand med desto større Sikkerhed kan drage Inddelingslinjerne, deels fordi man kun ved at lære en stor Masse af deslige
