Som virkelige Kjøbstæder i Norge kunne vi altsaa omtrent ved Aar 1300 regne Niðaróss, Björgvin, Stafangr, Skíðan, Túnsberg, Konungahella, Sarpsborg, Osló og Hamarr; som ubetydelige Véey, Borgund, Lúsakaupangr og Másstrandir. Men ikke alle disse Stæder havde sin egen for Landdistrikterne adskilte Jurisdiction og dannede saaledes virkelige By-Communer. Af saadanne vare der kun fire, Niðaróss, Björgvin, Túnsberg og Osló; hver af dem havde sin egen Lagmand og sit eget Bything, og kaldtes derfor til Forskjel fra de øvrige villæ forenses. De øvrige stode under Landdistriktets Lagmand, og nøde vel heller ikke den Anseelse, som hine.
51. Efter Bylovene at dømme vare Byerne i ældre Tider saavidt muligt anlagte efter samme Plan. Hovedgaderne (stræti) gik parallelt med Bryggerne (bryggjur), hvilke i fortløbende Række vare byggede ud i Vandet langsmed den Side af Havnen (vágr), der vendte mod Byen. Disse Hovedgader afbrødes i visse Afstande ved bredere Tvergader, kaldte Almindinger (almenningar), der saaledes dannede den aabneste og fornemste Communication mellem den øvre Deel af Byen og Bryggerne. Dog var der ogsaa i Stykkerne mellem to Almindinger mindre og smalere Gader eller Passager (veitr), for Fodgængere; og desforuden skulde man fra Bryggen kunne gaa gjennem ethvert Gaardsrum til Gaden paa den modsatte Side. Husene vare byggede med Gavlerne mod Gaden og Bryggen; hver Gaard (garðr) indtog sædvanligviis et meget stort Rum, og vilde efter vort Talebrug siges at bestaa af flere Gaarde, alle med fælles Gaardsrum; man kunde derfor og sælge hele, halve, ja fjerdedeels Gaarde. Hver Gade, Alminding og Veit, ja hver Gaard havde sit eget Navn.
16. Nidaros, Norges Erkesæde (metropolis), blev, som ovenfor anført, anlagt af Olaf Tryggvesøn paa det saakaldte Niðarnes, ved Nidelvens Udløb, længst nede ved Elven; og kun efterhaanden, og det temmelig langsomt, udvidede Byen sig opad mod Syd og Vest. Olaf byggede ogsaa Byens første Kirke, Klemenskirken, dog kun af Træ; og nedenfor denne, men i Nærheden deraf, en Kongsgaard, begge lidt ovenfor Krókr (s. nedf.) mellem de yderste Dele af nuvær. Strandgade eller Dronningensgade. Disse Bygninger forfaldt siden under Haakon Jarls Sønner, men Olaf den Hellige opbyggede dem paany, begge af Steen, og gjenopreiste ligeledes det næsten tilintetgjorte By-Anlæg.
