Side:Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen.djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, maa rimeligviis have faaet sin egentlige Opkomst efter Stiftelsen af Nonneklostret paa Gymsey, midt i Elven.

Noget tidligere end Skíðan, uden, som det synes, derfor at være ældre, nævnes den føromtalte Kjøbstad paa Véey (nu Vedø) i Raumsdalen, men den synes dog aldrig, ligesaalidt som den vel omtrent samtidige Borgund paa Søndmør, at have naaet nogen synderlig Anseelse.

Omtrent af samme Beskaffenhed maa Kjøbstaden Lúsakaupangr eller slethen Kaupangr, nu Kopanger, i indre Sogn, have været. Den nævnes ej førend i Slutningen af det 12te Aarhundrede, da Kong Sverrer afbrændte den 1181; siden blev den vel igjen opbygget, og stod endnu i det fjortende Aarhundrede, men synes fra den Tid af mere og mere at have tabt sig; nu er den ej længer til.

Másstrandir, nu Marstrand i Bohuslen, blev anlagt af K. Haakon Haakonssøn.

Foruden de omtalte Byer vare der og andre Handelspladse, som deels nævnes i Oldskrifterne, deels af de nuværende Stedsnavne kunne gjenkjendes som saadanne. Af disse kunne nævnes:

Vágir, nu Vaagen i Lofoten.

Hamarr litli, eller litli kaupangr, det nuværende Lillehammer, nævnes som Kjøbstad allerede først i det 13de Aarhundrede.

Ved Nidelvens Udløb i Agder (Niðaróss i Þrumusundum) var en Handelsplads, nu Arendal.

Freysey eller Fræsey, nu Frøsøen i Storsjø i Jemteland, omtales før 1270.

Koparvik, nu Kopervik i eller ved Drammen, har rimeligviis været Udskibningssted og Havn for Dramselvens Opland.

Kaupmannanes, nu Kopmandsnes, paa en af Logen Elv dannet Halvø i det sydlige Sandsvær paa Vestfold; her skulle i senere Tider især hollandske Kjøbmænd have indfundet sig for at handle med Tømmer. Det nævnes allerede i Midten af 14de Aarhundrede.

I Fenstad paa øvre Romerike, ligger en „Birkekaupang“, (Bírkikaupangr), her har saaledes baade været Birk og Kaupang, rimeligviis i den ældste Tid, da Raumarike endnu havde sine egne Konger.

Steder ved Navn „Kaupangr“ findes og ved Glommen i Storelvedalen i Østerdalen, Aal i Hallingdal, og i Nærheden af Svenæ i Numdal, nordenfor det nuværende Kongsberg.